UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

vor stand; men det er et positivt led i den tankegang, som jeg ved sidste laugsforsamling udtrykte i de ord: at man inden for en overskuelig tid måtte regne med, at nye kræfter tog arbejdet op. Inden for laugsbestyrel- sen mener vi, i cand. jur. Børge Kock at have fundet en velegnet mand til at redigere vort tidsskrift og til som sekretær for lauget at føre de tanker og vedtagelser ud i livet, som melder sig til afgørelse. En række år har det jo været således, at jeg har kunnet disponere - og har disponeret - over omtrent al min tid til arbejde for lauget. Dette er nu - på grund af ændrede forhold - ikke mere muligt for mig, bl. a. fordi jeg har mistet min dygtige hustru, der altid administrerede vore private sager. Hvad jeg her har anført, bærer tidsskriftet i det sidste halve år desværre synlige vidnesbyrd om - dels ved mangel på stof af interesse og dels ved en ganske uregelmæssig udsendelse. Dette vil nu blive forandret, således at tidsskriftet i løbet a fkort tid vil udgå de første dage i hver måned. Jeg kan dog samtidig meddele kollegerne, at den misrøgtning af tidsskriftet, som har fundet sted, ikke gælder laugets sager i almindelighed, vel i nogen grad fordi disse har den egenskab, at de trænger sig frem på en sådan måde, at de må ordnes. Om min virksomhed ved tidsskriftet skal jeg kort anføre: Fra slutningen af 1906 og til dato har jeg skrevet alle fagpolitiske og organisatoriske artik­ ler, som ikke er signerede; indtil 1920 væsentlig som sekretær for lauget, og fra 1920 til nu som redaktør. Om artiklernes form og den fagpolitiske linie, jeg har holdt, har været rigtig, vil jo altid kunne diskuteres. Men der kan dog næppe rejses diskussion om, at den fagpolitik, der er forfægtet gennem vort tidsskrift, har været basis for de forudsætninger, hvorpå vore organisationer er bygget op. Nogen afskedtagen skal jeg ikke slutte disse få ord med. Som det fremgår af notitser i tidsskriftet, står vi på flere områder overfor komplikationer, og den erfaring, jeg sidder inde med, skal ikke på noget punkt blive und­ draget vort laug.« P å d e n o r d in æ r e la u g s f o r s a m li n g d e n 2 2 . s e p t e m b e r 1 9 3 7 o m t a l e r o l d e r ­ m a n d e n fo r fø r s te g a n g p l a n e r n e o m e n k v a li t e t s m æ r k n in g i f o r m a f e n p l o m b e r i n g a f u r e . S a g e n e r e n d n u k u n p å d e t f o r b e r e d e n d e s t a d iu m , m e n m a n t a g e r n æ p p e fe jl i, a t k o l le k t i v - a n n o n c e r in g e n s s u c c e s s k a l f ø lg e s o p . P u b li k u m h a r n u f å e t a t v i d e , a t u r e n e b ø r k ø b e s h o s f a g m æ n d , b o m æ r k e t h a r v is t s ig h o s la u g s m e s t r e n e b y e n o v e r , o g n u s k a l p l o m b e r n e p å u r e n e v æ r e v e j le d e r e fo r k ø b e r n e . På dagsordenen fremtræder overenskomstsituationen, idet svendene havde opsagt overenskomsten til ophør 1 . oktober. Der råder en vis imødekommende stemning, og kort efter forsamlingen indgås da også en ny for svendene lidt forbedret overenskomst. I forbindelse hermed rettes der i en artikel i tidsskriftet en temmelig kraftig henvendelse til med­ lemmerne om ikke at lade gamle, veltjente svende nøjes med minimal­ lønningen.

5 °