UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

1938 »Det årlige udsalg finder sted fra den 1 . januar til den 1 . februar 1938 «, kunne man læse som den første meddelelse i tidsskriftets januarudgave 1938 , et arrangement, der tjente samme formål som mange andre bran­ chers udsalg, nemlig at få ryddet op i lageret af ukurante varer, varer, som dog var forsvarlige at sælge til en nedsat pris og ud fra det ønske, at udsalgskunderne ville blive så tilfredse, at de kom igen. Enkelte medlemmer havde tidligere forsøgt sig med udsalg, hvilket var blevet honoreret med advarsler med udsigt til bøder i gentagelsestilfælde, bedømt som ukollegiale handlinger; men med iværksættelsen af den kol­ lektive reklame gled også et i fællesskab arrangeret årligt udsalg ind i bestræbelserne for at »popularisere« urhandelen, vel at mærke den handel med ure, som praktiseredes af de faglærte, organiserede mestre i lauget. For tredje gang skal medlemmerne tage stilling til kontingentfor­ højelsen. I tidsskriftet er der propageret herfor, og på en ekstraordinær laugsforsamling den 9 . februar 1938 nævner oldermand W iboe den voksende administrations krav til laugets økonomi: Sekretærens løn skal dækkes, til Jens Olsens ur har man forpligtet sig til årligt at betale kr. 1000 i fem år, og ifølge den nye lærlingelov skulle der nedsættes et fagligt udvalg, hvis administration også krævede penge. Derfor må en kontingentforhøjelse gennemføres, og for tredje gang foreslår bestyrelsen den graduerede kon­ tingentbetaling - et eklatant fejlgreb foreningspolitisk set, for det første fordi medlemmerne selvsagt ikke kunne og ikke kan lide at blive klasse­ delte, og for det andet, fordi det skulle bero på bestyrelsens skøn - omend dette var appelabelt - i hvilken klasse medlemmet skulle sættes. Forslaget forkastedes igen, og endogså det af laugsbestyrelsen fremsatte subsidiære forslag på en generel forhøjelse af kontingentet til kr. 50 årligt led den samme skæbne, medens kloge og besindige medlemmer som P. Th. Nielsen og H. C. Kallerup beklager, at man påny har forkastet forslaget om tilvejebringelsen af de nødvendige økonomiske grundlag for laugets virksomhed. Lige siden lauget udtrådte af Centralforeningen, har man af spredte bemærkninger i fagpressen anet tilstedeværelsen af et køligt forhold mellem lederne af de to organisationer; fra tid til anden indeholdt »Dansk Ur­ mager Tidende« antydninger af utilfredshed med snart dette og snart hint, men medens to kloge formænd, Sophus Pedersen og P. Sørensen forstod værdien af samarbejde og sammenhold på tværs af bælterne, kneb det for efterfølgeren, Alfred Jepsen, at holde stand mod de organisationsmænd inden for Centralforeningen, der ville stå fast på den gode ret på bekost­ ning af det gode samarbejde. Siden den nævnte adskillelse mellem organisationerne var dog et sam­ arbejde blevet praktiseret - fuldt så værdifuldt, som hvis man var enedes om de samme sager inden for en landsorganisation: Overenskomster var indgået på fælles linie med Grossistforbundet og Fagforbundet, og til syvende

52