UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

For første gang i laugets historie kan en formand for et reklameudvalg, in casu Gunnar Hansen, aflægge beretning, og på en ekstraordinær laugs- forsamling den 22 . november 1939 giver succes’ en sig det udtryk, at reklameordningen uden diskussion enstemmigt forlænges for endnu to år. I begyndelsen af 1939 - den 1 5 . januar - fejrer fagforbundet sit 40 års jubilæum, og laugets lykønskning til forbundet tager form af en hyldest ikke mindst fra mestrenes - de gamle medlemmers - side. O. P. Wiboe, P. Th. Nielsen, Bernhard Johansen og den kort før afdøde P. Sørensen var alle fire æresmedlemmer af forbundet i deres egenskab af medstiftere af dette. I februar 1939 fremkommer en erklæring fra Centralforeningen, som nævner tingene ved rette navn: »bruddet« mellem de to organisationer kan ikke heles, så længe Wiboe er oldermand; hårde og slemme ord, når man inderst inde ved, hvor uendeligt meget højere sagen bør stå end personen. Wiboes svar fremsættes i tidsskriftet - dygtig og logisk - i en 8 sider lang, historisk redegørelse, hans fagpolitiske ret er ubestridelig, men i slut­ ningen begår han den svaghed at være stærk. To måneder senere læses i en redaktionel artikel i medlemsbladet, at lauget gerne vil samarbejde med centralforeningen i reklamesagen. Den 5 . august 1939 foreligger lærlingerådets afgørelse i spørgsmålet om lærlingeuddannelsen inden for urmagerfaget. Efter bestemmelserne om disciplinerne følger reglerne for obligatoriske besøg på skolen: » I København og i en afstand af indtil 10 km fra denne by skal lærlingen det sidste halve år af læretiden besøge Den Danske Urmagerskoles dagskole. I tilfælde, hvor en læremester i henhold til fornævnte bestemmelse ikke er pligtig at lade lærlingen besøge Den Danske Urmagerskoles dagskole, skal lærlingen have ret til, forsåvidt bestemmelse herom træffes inden ud­ løbet af det næstsidste læreår, for egen regning og uden løn at anvende det sidste halve år af læretiden - eller dele heraf - til besøg på den Danske Urmagerskoles Dagskole.« - altså —for dette sidste punkts vedkommende - en opfyldelse af mindre- tallets indstilling. Den 2 . verdenskrigs skygger kastes ved den ordinære laugsforsamling den 26 . september 1939 hen over oldermandens beretning. Valutacen­ tralen har allerede i en årrække arbejdet og vanskeliggjort forsyningsfor­ holdene, og de nu sydpå begyndte krigshandlinger kunne snart forventes at få indflydelse på leverancerne med en deraf flydende knaphed på varer. Prispolitikken kunne derfor komme i søgelyset, og priskontrolrådet havde allerede begyndt at lade høre fra sig. Oldermanden berettede nøgternt om striden med Centralforeningen, men uanset denne synes en tilnærmelse gennem fælles anvendelse af bomærket at være inden for det muliges græn­ ser. Hvor utroligt det end lyder, lykkes det nu at få gennemført kontingent-

!939

55