UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Da punkt 7 på Optikerforeningens dagsorden altså ikke alene ikke var fyldestgørende, men direkte i strid med den på mødet den 6 . november 1939 vedtagne ordning, fandt centralforeningen og lauget det nødvendigt at stille hele den skete vedtagelse af 6 . november som et suppleringsforslag til punktet. Der skete imidlertid det mærkelige, at skønt optikerforeningens repræ­ sentanter havde stemt for forslaget den 6 . november, nægtede de samme mænd nu at godkende forslaget og erklærede, at om det blev stillet til afstemning, ville man som protest forlade generalforsamlingen. Da en så uparlamentarisk optræden i strid med egne givne ord naturligvis ikke kunne tages til følge, stilledes forslaget til afstemning, hvorefter de med­ lemmer af foreningen, der kun drev optisk forretning, på forslag af for­ manden, H. Ringlund, forlod generalforsamlingen. Herefter blev det stillede forslag med suppleringsforslaget enstemmigt vedtaget. Forslaget havde følgende ordlyd: Uddannelsen foregår på følgende måde: Den danske Uhrmagerskole opretter et kursus, hvor dagskolens lærlinge obligatorisk deltager det sidste halve år af læretiden, ligesom lærlinge fra finmekaniske værksteder, der ønsker at blive optikere, kan deltage. Undervisningen er 2 timer ugl. i teori og 2 timer i praktisk arbejde. Når førnævnte lærlinge har aflagt svendeprøve som urmagere eller finmekanikere, kan de overgå til et halvårs heldagskursus i optik. I dette kursus undervises fra kl. 8,30 til kl. 12 og fra kl. 1 til kl. 4,30. Efter endt kursus kan deltagerne indstille sig til svende­ prøve som optikere. For lærlinge, der antages af brilleoptikere, er læretiden 4 år. Hvor muligheden for mekanisk uddannelse ikke er tilstede, må lærlingen første og tredje år uddannes på mekanisk værksted, og dette skal klart angives i lærekontrakten. For samtlige lærlinge hos brilleoptikere skal fastsættes en uddannelsesplan af et udvalg bestående af 3 medlemmer, valgt henholdsvis af Dansk Urmager og Optiker Central­ forening, Optikerforeningen for Danmark og Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn. Udvalgets udkast, der skal være færdigt senest den 1. august 1940, skal forelægges de respektive organisationer til vedtagelse. Når organisationerne har vedtaget det foreliggende, skal ordningen træde i kraft og fungere indtil første svendeprøve er afholdt, hvorefter der hos ministeriet søges godken­ delse af ordningen. Forslag til svendeprøve. 1. Lodning afen nikkel- og doublébrille. Fremstilling afmetal-brillefatning med benyttelse af færdigt råmateriale, eller en fatning af ikke-metal. Brillefatningen skal fremstilles og passe til et bestemt hoved, samt tilslibning og indsætning af sfærisk-astigmatisk- prismatisk glas i samme efter angivet recept. 2. Slibning og påmontering af facon-brilleglas til et patent-brillegarniture. 3. Reparation af åbnings- og lukkemekanismen på en stanglorgnet. 4. En forekommende mekanisk reparation af en gallilæisk kikkert (terrestrisk eller astro­ nomisk), eventuelt ved fremstilling af den øverste bro til en teaterkikkert. Regler fo r lærlingeuddannelsen.

57

Made with