UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

5. Eksamination over punkter i 1. afsnit i dr. Walther Mindt og dr. Edmund Weiss’ bog, der viser, at eleven har elementær forståelse af lyslære og indsigt i at måle og omregne glas. 6. Eksamination i forekommende brilleglasarter, herunder tydning af en almindelig forekommende brillerecept. Denne sags udvikling får et hastigt forløb, idet de utilfredse udvandrede ikke alene starter en ny optikerforening, men også kalder den ved samme navn som den gamle, indregistrerer navnet og tager skridt til at forbyde den gamle forening fortsat at bære sit navn! I lauget vedtager man den 24 . september 1940 på den ordinære laugs- forsamling at forlænge reklameordningen endnu i 2 år. Laugsforsamlingens dirigent er for første gang landsretssagfører Børge Kock, laugets sekretær, og oldermanden udtalte ved dirigentskiftet sin tak til overretssagfører Bang Ebbestrup for hans hidtidige fortræffelige og uselviske virksomhed. Mødet var i øvrigt præget af krigen og besættelsen, man var blevet klemt sammen, stridsøkserne gravet ned, trakasserierne gemt og glemt, fjenden var i landet, og indre ro, sammenhold og enighed herskede. Det var også karakteristisk, at situationen indbød til samvær efter laugsforsamlingen, og i sang og tale samledes man om fædrelandet. Forsyningssituationen påvirkes føleligt af krigen. Valutacentralen skal dirigere og gør det, som embedsmænd og deres hjælpere nu engang må gøre: ikke sjældent uden at fatte de faglige problemer, men absolut kor­ rekte og i overensstemmelse med lovens paragraffer, og søgende at skifte sol og vind lige. O. P. Wiboe taler fagets sag mod de mange nyimportører, der dukker op i restriktionernes kølvand, folk sjakrer uden den ringeste faglige indsigt. Det er synd og skam, forklarer oldermanden, at den knapt tilmålte schweizervaluta i vid udstrækning skal anvendes til billigt kram, der er bedst egnet til præmier ved pladespil på markeder; den slags varer skal vi ikke bruge schweizerfrancs til, for dem kan man få andre steder fra. Og bag mørklægningsgardinerne samles man i laugslokalerne hver ons­ dag aften for at drøfte - . En medlemsaften får Holger Erlandsen lejlighed til at demonstrere små ideer og finesser (elektriske og tekniske) til hjælp for kolleger. Det var dengang, da møderne indledtes og sluttedes med danske sange. Holger Erlandsen havde i øvrigt i stigende grad vist sig at være lauget en god mand. Efter at have været med i arbejdet for at få gennemført kollektivaverteringen, kaldte man ikke forgæves på ham ved tilrettelæggelsen af mange praktiske spørgsmål i forbindelse med fastlæg­ gelse af kvalitetskravene, plombering og kontrolvirksomheden. I begyndelsen af 1941 - den 1 5 . januar - tages optikersagen op påny; det er Optikerforeningen for Danmark - altså den 30 år gamle organi­ sation - , der holder generalforsamling. Beklageligvis er formanden, Georg Nielsen, af helbredsmæssige grunde forhindret i at komme til stede og 5 8

!94 !

Made with