UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

sageligt er københavnske interesser, Optikerforeningen skal varetage, men at optikere både fra provins og København arbejder sammen i een for­ ening: Optikerforeningen for Danmark til gavn og styrkelse for standen.« Ved valget af ny bestyrelse fremkommer M. Gjesager med et motiveret forslag, i hvilket man allerede aner den kloge samarbejdspolitik, som den senere oldermand siden har fulgt: »Sagen over personerne« og forståelsen af samarbejde tværs over bælterne. »Lad os lære af selve tiden, som man jo kalder en svær tid, men som vi ikke desto mindre er vidne til kalder meget værdifuldt til live, og som på mange måder skaber tidehverv. Lad os her inden for Optikerforeningen se bort fra de kunstige modsætninger og samle alle kræfter i foreningen for idékampen. Jeg ved vel, at der er gamle fordomme, som lever endnu, men vi må bort fra dem, for de lever ofte længere, end udviklingen egentlig berettiger til. V i må finde frem til det punkt, hvor fagets fælles interesser stilles i første række, og hvor spørgsmålet »København contra provinsen« eller »specialoptiker contra ikke-specialoptiker« må vige for fagets fælles interesser.« Forholdet til Centralforeningen synes efter det skete i optiksagen at være bedret noget; fælles vanskeligheder nærmer parterne til hinanden, og da svendene efter pristallet kan kræve timelønnen hævet med 38 øre, lykkes det de to mesterorganisationer at træffe aftale med fagforbundet om en forhøjelse på 21 øre, men samtidig opsiger mestrene overenskomsten pr. 1 . oktober 1 9 4 1 . For første gang siden bruddet ser man A. Jepsens og O. P. Wiboes navne side om side efter et fællesmøde i laugets lokaler. Nogle måneder før udløbet af overenskomsten mødes de tre organisa­ tioners repræsentanter påny, uden at der dog opnås noget resultat, og da strejke eller lockout i henhold til den da gældende lovgivning var forbudt, var der kun det i henhold til lov om arbejdsforhold nedsatte fællesudvalg at indanke sagen for, og dette udvalg afsagde den 9 . oktober 1941 sin kendelse, hvorefter den opsagte overenskomst blev forlænget til 1 . marts 1942 , og timelønnen forhøjedes med 4 og 2 øre pr. time, medens akkord­ satsen forhøjedes med 2 pct. Allerede dagen efter indgår de tre organisa­ tioner en ny overenskomst, hvori den afsagte kendelses bestemmelser er inkorporeret: Bestemmelser vedrørende prisliste og arbejdsforhold. § 1 . De her i prislisten ikke nævnte stue- og lommeure eller nye urdele og i øvrigt alt ikke nævnt arbejde, herunder indbefattet antike og kompli­ cerede ure, betales i hvert enkelt tilfælde efter overenskomst eller således, at vedkommende arbejders timeløn er garanteret. Det samme gælder: Når mesteren forlanger ekstrafint arbejde udført ved aftræk, reparationer eller regulering, samt ved ure, som grundet på indvirkning af vand eller

63