UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

eller virksomheder, der socialt og økonomisk lå højere, end hvad virk­ somheden som urmager - mester eller svend - kan byde. Men for at komme den vej, fordres en langt mere omfattende praktisk og særlig, teoretisk uddannelse. Jeg kunne nævne adskillige, der har arbejdet sig op til en høj position, men skal nøjes med at anføre Søren Wistofts automatfabrik, der ikke alene forsyner Danmark, men har en meget omfattende eksport. Og Lauritz Knudsens mekaniske Etablissement. Ligeledes findes der inden for Telefonselskabet og Store Nordiske Telegrafselskab urmagere, der har arbejdet sig frem til højtbetroede og højtlønnede stillinger. Endvidere findes urmagere, der har anlagt beslægtede mekaniske fabrikationsvirk­ somheder. Var det muligt, at overproduktion af urmagersvende kunne gå den vej, jeg her løst har antydet, da var alt vel. Således er det desværre ikke! Flertallet af dem, der ikke har kunnet få beskæftigelse ved urmageriet, er gået over til at blive stats- og kommunefunktionærer, således flere hundrede ved elektricitetsværkerne. De mindre kvalificerede af de over­ flødige er blevet altmuligmænd. Men fælles for næsten alle, der forlader urmageriet og ikke hæver sig over dettes miliø, er dette, at de vedbliver at drive urmageri som bierhverv, og mange falder tilbage på faget, men da i reglen som elendige fuskere og outsidere. Således er det virkelige billede af vor stands overproduktion! Nu tales der højt og stærkt om mangel på arbejdskraft men hvorfor? Fordi der en del steder - særlig i provinsen - på grund af særlige forhold har været brug for mere end normal arbejdskraft, og fordi et ret stort antal har fået højtlønnet ansættelse for fremmed magts regning. Den dag, vi atter har normale forhold, da er der såmænd rigeligt af urmagere, og i alle tilfælde altfor mange mestre. Det skal da vise sig, at den noget for stærke tilgang i de senere år (sidste år omkring 75 ) vil give et fælt bagslag . . . «. De for alle mere synlige tegn på krigen og dens konsekvenser for faget er mørklægningen og forbudet mod, at udstillingsvinduerne gav udtryk for varerigelighed. Denne foranstaltning var fra dansk side rettet mod besættelsessoldaternes købelyst, som automatisk blev finansieret af den tyske konto i mellemregnskabet - en såre usikker udestående fordring - , men da bestemmelserne tilsyneladende var godkendt af tyskerne, må man formode, at baggrunden herfor tillige var tyske ønsker om, at de tyske soldater ikke kom til at anstille sammenligninger, der faldt for uheldigt ud i forhold til hjemlandet. Endvidere satte elektricitetsrestriktionerne ind i hjemmene og i forretningerne. 1 5 -lys pærerne dominerede, og elevato­ rerne sattes i stå. En konkret sag, som viste »outsiderne«s tidlige forståelse af Tempus- reklamens betydning, skal lige nævnes. En uden for lauget stående frede- riksbergsk urmager havde kaldt sin forretning »Tempus fugit«, idet dog navnet »Tempus« fremtrådte som forretningens navn, og ordet »fugit«

7 0