UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Der anføres et forslag eller andragende til handelsministeriet af 14 . april d. å. og nogle betragtninger og kommentarer om optikerspørgsmålet. Man står noget forbavset og desorienteret over, hvad der ligger til grund for Bergs mærkelige kovending i dette spørgsmål. Berg siger ganske vist, at »i begyndelsen af april d. å. var stillingen bleven således, at det var nødvendigt for D. U. og O. C. og O. f. D. af 191 o at handle selv­ stændigt«. Hvad det var for en nødvendighed, siger Berg meget fornuftigt ikke noget om ; for der var nemlig ingen nødvendighed. Uden at kunne beskyldes for indbildskhed, tør jeg fastslå, at jeg i langt højere grad en Berg bestandig har haft fingeren på pulsen om, hvad der er sket angående optiks placering i henhold til lærlingeloven, idet jeg bestandig har stået i forbindelse med ikke få af de mænd, der skal træffe afgørelsen. Da Berg indsendte sit forslag, lå sagen faktisk således, at der var meget stor mulighed for at få gennemført det forslag, Centralforeningen, Opti­ kerforeningen for Danmark og Lauget havde indsendt til ministeriet den 28 . april 1 9 4 1 . Forslagets kernepunkt var, at optik er et speciale - eller bedre udtrykt en del af de tre fag - instrumentmager, finmekaniker eller uhrmagerfaget og ikke noget selvstændigt håndværksfag. Denne linje har jeg fulgt under de mange forhandlinger, jeg har ført til forskellige sider, forhandlinger, der har været langt mere omfattende, end dem Berg eventuelt har ført og kender til. Hvad er så det Berg nu har gjort? Ja - det er dette: Uden at forhandle med de københavnske medlemmer af Optikerforeningens bestyrelse, uden at meddele sin medunderskriver (Uhrmagerlauget) noget derom, og uden nogen begrundelse, indsender han ganske egenmægtigt forslag eller andra­ gende til ministeriet, hvis hovedindhold er i total modstrid med vore organisationers forslag af 28 . april 1 9 4 1 . Nu skal jeg gerne erkende, at der kan være forhold og grunde, der berettiger enkeltmænd og organisationer til at fravige eller forandre tid­ ligere standpunkter, men dette foreligger ikke her. Desuagtet går Berg hen og ansøger ministeriet om, at lærlinge skal kunne anbringes fire år i lære »hos de optikermestre, (hvad mon optikermestre er for noget), som ikke beskæftiger sig med mekanisk arbejde«, altså så­ danne, som ikke driver håndværksmæssig virksomhed. Lærlingen kan så efter fire års læretid »få den nødvendige (håndværksmæssige) oplæring på optikerskolen på aftenkursus eller på det forberedende 2 måneders heldags­ kursus«. Hvad vil det sige ? Kan Berg eller noget fornuftigt menneske tænke sig, at en lærling kan uddannes til håndværker på to måneder. Tanken er så forvildet, at man skulle tro, den var fremsat som en spøgefuldhed. Jeg vil også antage og håbe, at ministeriet ser sådan på opfindsomheden. Hvis imidlertid denne forvildede tanke skulle have mulighed for at trænge igennem og blive lovfæstet, da ville der jo netop ske det, at det, som vi med gode grunde, og af samfundsmæssige hensyn i en årrække med held har sat os imod, ville blive knæsat, d. v. s. at enhver, der driver en

72