UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

6 .

Centralforeningen påbegynder snarest efter vedtagelsen plomberingen af de plomberingsberettigede ure. 7 - A f hensyn til de særlige regler, der ifølge fællesmærkelovgivningen er knyttet til fællesmærkeregistreringen nr. 4/38 af ordet »Tempus« for Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn, bestemmes det herved, at D. U. og O. C. ifølge nærværende overenskomst kun opnår ret til benyttelse af ordet »Tempus« i forbindelse med Tempus-plompen og ikke opnår ret til anven­ delse af det rene ord »Tempus«. Den 20 . august 1943 havde Centralforeningen bestået i 50 år, hvilket fejredes ved en aftenfest, hvor der var ca. 250 deltagere. Som repræsentant for urmagerskolen var indbudt M. Gjesager og forstander Pedersen og for Uhrmagerlauget oldermand O. P. Wiboe. Kun med fire linier i laugets medlemsblad omtaltes dette jubilæum, hvis afholdelse i første række af- dæmpedes af besættelsen og de alvorlige begivenheder, der fandt sted netop i disse dage, men man kan vist gå ud fra, at laugets blad foretrak at for­ blive tavst, fremfor at skrive nogen jubilæumsartikel under indtryk af den mangel på samarbejde, som rådede de to organisationer imellem. Dagen efter, den 20 . august 1943 , indviedes Optikerskolens lokaler i Teknologisk Institut, og Poul Nielsen, næstformand i Optikerforeningen for Danmark af 19 1 0 , holdt på formanden, A. M. Bergs vegne, åbnings­ talen, idet A. M. Berg var forhindret i at komme på grund af standsning af togforbindelsen med Odense. Men resten af året raser debatstormene mel­ lem mændene bag ideerne om optiksagen og tillige om, hvorvidt fagtegning med føje var blevet optaget som en disciplin ved urmagerfagets svende­ prøve. W iboe havde til forsvar for sit standpunkt anført, at medens hans årgang som følge af begivenhederne havde måttet nøjes med en middel­ mådig uddannelse, var det kærlighed til fagets unge og deres faglige ud­ dannelse, der havde fået ham til at gå ind for denne ordning, og ikke, som af nogle påstået, hensynet til, om denne bestemmelse eventuelt kunne virke adgangsbegrænsende. Men fra provinsens side appelleres dels til fagforbundets medlemmer, dels hævdes det, at københavnerne vil pro­ fitere deraf på provinsens bekostning. »Det er så nemt at foreskrive os mestre, der uddanner lærlinge, hvordan og hvor dygtige de unge svende skal være, når de tiltræder pladser på Deres værksted«, »Svende! De har da gennemgået uddannelsen med små penge på lommen, v il De være med til at gøre læretiden længere og vanskeligere for de nye drenge? Og hvem høster frugterne af lærlingeuddannelsen? Er det vi små mestre? Kan vi i dag trods gentagne annoncer få en svend ? N ej! Storbyen med sine overpriser bestemmer over vore drenge, når de er udlært!« På baggrund af alle disse begivenheder bliver det da også en omfangsrig

76