UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

steren, som lovede at undersøge mulighederne; beklageligvis faldt under­ søgelserne negativt ud. - Situationen blev foreviget ved, at laugets hus­ tegner, O. Lindgren, leverede en illustration til forsiden af første nummer af tidsskriftet, »Oldermandens nytårsdrøm« lød billedteksten. Det viste oldermanden hvilende i sin seng (på natbordet et vækkeur model 1902 ) i drømme seende den unge charmerende smilende handelsminister Jens Otto Krag henlægge armbåndsure i hobetal på en disk i en urmager­ forretning. I håb om, at denne situation ikke skulle forblive en ønskedrøm, havde de fire organisationer den 9 . december 1949 sendt handelsministeren en skrivelse, hvoraf genpart var sendt til Grosserer Societetet, vareforsynings­ rådet, håndværksrådet og de politiske partiformænd, en skrivelse, der endnu engang trak urmagernes fortvivlede situation op. - Med hensyn til omsætningsafgiften skete imidlertid et væsentligt frem­ skridt. Oldermand Gjesager, der efterhånden var nær ved at være daglig gæst i den røde bygning, kunne den 1 5 . december give medlemmerne med­ delelse om, at omsætningsafgift fra og med denne dato kun skulle svares af ure til en pris af kr. 600,00 og derover. 1950 Den 1 . april 1950 forlod forstander H. Pedersen urmagerskolen efter at have virket som forstander der i godt 38 år, og Ejnar Nielsen, der allerede havde en arbejdstid på 25 år bag sig, gled ganske naturligt ind på pladsen som forstander. Med fagforbundet, der havde opsagt den løbende overenskomst, sluttes der den 3 . april 1950 en ny 2 -årig aftale. På den ordinære laugsforsamling, der ifølge de nye vedtægter skulle afholdes i april - denne fandt sted den 1 2 . april - kunne oldermanden i sin beretning komme ind på de glædelige resultater, der var opnået i det forløbne beretningsår: Den nye overenskomst, den enighed, der herskede i optiksagen og lettelserne i omsætningsafgiften; og på reklameudvalgets vegne berettede Holger Erlandsen om det nye Tempuspapir, Tempuslam- pen og laugets deltagelse i Håndværkerudstillingen i Forum, alt sammen vidnende om, at udvalget ikke »hvilede på sine laurbær«. Kontingentet forhøjedes uden diskussion fra kr. 60,00 til kr. 100,00 årligt. Den erfaring, som oldermand Wiboe gjorde, - at det faktisk var umuligt på en gang at passe sin forretning og samtidig være daglig leder af laugets kontor - bekræftedes påny, da Sv. E. Wagner måtte frasige sig opgaven som sekretær og redaktør. Efterhånden som laugets afhængighed af flere og flere offentlige myndigheder voksede, og forventningerne fra med­ lemmernes side til organisationen tiltog, var arbejdet blevet udvidet, så at det krævede sin mand. Organisationen var for lille til at kunne aflønne en heldagsbeskæftiget sekretær, og man søgte da en sekretær til en halv­ dags stilling og samtidig en kontordame om formiddagen. Til Sv. E. Wagners efterfølger ansattes redaktør Aage V . Andersen efter bestyrelsens overvejelser, »især fordi hans grundlæggende uddannelse inden for mester-

92