UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

organisationerne var sket i Dansk Arbejdsgiverforening, hvor han havde været redaktionssekretær ved »Arbejdsgiveren«. Derfra var han gået over til stillingen som sekretær i Håndværksrådet, hvis tidsskrift han havde redigeret, og da han kunne forene sin nuværende stilling som redaktør ved »Udenrigsministeriets Tidsskrift« med et par morgen- og aftentimer i lauget, fandt man i ham en efter alt at dømme egnet mand for lauget.« Oldermand Gjesagers indsats i laugets tjeneste kunne og kan ikke over­ vurderes. Hans skæbne blev den samme som så mange andre oldermænds, nemlig den, at hans laugs virksomhed tog mere tid end hans egen forret­ ning. Oldermandsposten var efterhånden blevet så krævende, at den kun kunne beklædes af den, der har en stedfortræder til pasning af egen for­ retning. At de repræsentative pligter er blevet omfattende, ses umiddelbart deraf, at megen af oldermand Gjesagers repræsentation for lauget er blevet flyttet til hans hjem, hvor de, som lauget ellers skulle være vært for, er blevet modtaget. Det siger sig selv, at en oldermand ikke også kunne vare­ tage de daglige sekretariatsekspeditioner, end sige redaktionen af et medlemsblad. Laugets kontortid, der i 1950 var kl. 9 - 1 1 , blev udvidet til 8 - 1 2 , og selv denne udvidelse er ikke tilstrækkelig. Foruden laugssekretæren beskæftiges en kontordame, hvis arbejdstid udnyttes meget intensivt, og i 1954 fik lauget en hel telefon af hensyn til samtaletallet, og samtidig udvidedes laugets kontorer, således at der nu kan disponeres over et stort og et lille mødeværelse, og desuden er selve kontoret og det tilstødende arkiv blevet indrettet således, at der også vil kunne holdes møder dér, hvilket vil sige, at der på een gang kan af­ holdes 3 møder, hvad der i travle perioder faktisk har været praktiseret. Imidlertid indebærer det forhold, at laugssekretæren, der ikke er urma­ ger, samtidig skal være tidsskriftets redaktør, den ulempe, at han ikke i samme omfang som en urmager kan forfatte faglige artikler, og i den henseende står tidsskriftet tilbage i betydning sammenlignet med dets første leveår. Da Optikerforeningen for Danmark af 1910 den 6 . november 1950 kunne fejre sin 40 -årige beståen, ridsedes foreningens historie op i laugets medlemsblad i en artikel af foreningens formand siden 1947 , Sv. Isak Jensen. Ursmuglerierne havde i de seneste år taget til i et hektisk tempo. Ganske naturligt, fordi landets underforsyning med ure voksede måned for måned. I Sverige var forsyningssituationen langt bedre end i Danmark, hvilket førte til den for de danske urmagere så beklagelige løsning, at sjællænderne tog en tur over sundet for at købe de ure, som ikke kunne skaffes her. Også ved Danmarks sydgrænse var der en livlig turiststrøm til Tyskland, der efter at have været langt nede efter krigens hærgen, nu i henseende til forsyninger var nær ved at være det førende land på det europæiske kontinent.

93