UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

På spørgsmålet: »Hvorfor er vi medlemmer af lauget« kan der enkelt og ligefremt svares: »For at ophjælpe og hæve vort fag og derigennem os selv«. Og da ret altid er forbundet med pligt gælder også denne lov her. V i påtager os, som medlemmer af Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn en række pligter overfor faget og samfundet for derved at opnå ret til at del­ tage i den forbedring af fagets stilling, som disse pligters overholdelse vil fremskaffe. Adskillige af disse pligter har fundet udtryk i laugets love, som I har modtaget, og som I såvel som vi ved vor underskrift har forpligtet os til at overholde. Overholdelsen af dem er en tvingende nødvendighed såvel af hensyn til ordenens opretholdelse og laugets økonomi, som hensynet til de orga­ nisationer, vi er tilsluttet, eller som vi har overenskomst med. Om end lauget ikke kræver, at hensynet til fagets tarv i ethvert tilfælde sættes over personlig fordel, bør hovedreglen dog være, at personlige for­ dele træder tilbage for hensynet til fage.ts vel. Ordningen af mangfoldige anliggender påhviler lauget, der repræsen­ terer os i flere organisationer, træffer overenskomster med svendene, med virker til at skaffe vore lærlinge en god uddannelse på værksted og i skole, i mange tilfælde repræsenterer fagets udøvere overfor øvrigheden og sørger for vore gamle laugsbrødre og deres enker. Det er imidlertid ikke alle medlemmer, som har evner, tid eller interesse til personlig at deltage i dette arbejde, men enhver af fagets mestre kan ved at være medlem af lauget give sit bidrag til, at alle disse nødvendige arbejder kan passes. Dette var vore pligter overfor fag og fædreland, men hvordan med forholdet til vore kunder? Påtager vi os ekstra pligter overfor dem ved at være medlem af lauget ? Måske ikke, men vi kan hver især gøre vort til, at ordet »Laugsmester« er kundens garanti for godt arbejde og godt køb- mandsskab ved altid at yde, hvad kunden har brug for og til en pris, som tjener både kunden og os selv. Vi er altså medlemmer af lauget, ikke alene for at skaffe os personlige fordele, men også for at påtage os en del af fagets pligter, men vi ved, at nøje overholdelse af disse pligter uvægerligt vil komme vort fag, vort laug, og derigennem hvert enkelt medlem til gode. Blandt vore uskrevne love indtager pligten til sammenhold og godt kammeratskab den fornemste plads. - At stå i et godt forhold til sine kolleger er for en god laugsbroder en selvfølge, og kollegialitet kan øves på mange måder. Til dette kan føjes: At dygtiggøre sig på alle fagets områder og del­ agtiggøre sine kolleger i indhøstede erfaringer - særlig, hvor talen er om arbejdsmetoder og materialers anvendelse. At kunne yde sine medlemmer virksom støtte på dette område hører til laugets vigtigste opgaver, og til at røgte dem kan vi alle bidrage.

9 6