UhrmagerlaugetKjøbenhavn_1755-1955

Sa lad os da bestandig holde os det for øje: »Leve af« og »leve for« bør være uadskillige begreber for os alle. V i gamle laugsbrødre er enige om, at vi betragter det som en ære at være medlemmer af dette gamle laug og være laugsbrødre med hinanden, thi her spørges, om Du og jeg er gode danske mænd, der vil være med til at højne vor stand og derigennem tjene vort land. Til Jer nye laugsbrødre skal jeg sige, at I nu er med til at værne om dette laugs ære og værdighed og bevare traditionen »et godt kammeratskab« til os alle, såvel som vi til Jer. Vi håber, at I vil være gode og dygtige fagfæller, og slutter gerne pagten med jer, derved tilsiger jeg alle vor bedste støtte og redeligste hjælp. Mit ønske er, at v i a l le vil betragte det som en ære at tilhøre vort gamle og ærværdige københavnske urmagerlaug. Som laugets oldermand forespørger jeg Dem nu, vil De overfor mig og de tilstedeværende laugsbrødre bekræfte, at De vil gøre Deres til, at vort gamle laug må gå frem i ære og anseelse, og at De vil overholde lau­ gets love?« Og derpå - efter at hver enkelt havde svaret bekræftende - trykkede oldermanden over laden hver enkelt i hånden, idet han udtalte: »Efter at I nu hver enkelt overfor mig og overfor de øvrige tilstede­ værende laugsbrødre har bekræftet Jer indtræden i vort laug, ønsker jeg Dem over åben lade til lykke med Deres optagelse, som hermed er endelig fuldbyrdet.« Kun tre dage efter denne festlige aften mistede en gammel ven af lauget livet ved en automobilulykke : overretssagfører Bang Ebbestrup, laugets tidligere juridiske konsulent og gamle dirigent, som havde overværet så mange begivenhedsrige laugsforsamlinger, døde den 1 3 . januar 1 9 5 1 , 73 år gammel. Fagets forsyningshold var i løbet af 1950 bedret noget. På den ordinære laugsforsamling den 1 1 . april 1951 kunne oldermanden oplyse, at der i 1950 var blevet udstedt importbevillinger for ure til et samlet beløb af 10,9 mill. kr., og reklameudvalget havde derfor ment, at man nu kunne fremvise den Tempusfilm, som allerede i nogen tid havde ligget klar. Som det fremgår af det allerede udviklede, var laugets største hoved­ pine i de sidste krigsår og de første efterkrigsår de svigtende importmulig­ heder for ure og fourniture fra Schweiz. Ved begyndelsen af 1951 havde det set ud, som om i hvert fald fourniture ville komme på friliste, men det var blevet ved tanken. Da året var ved at gå på hæld, kunne det imidlertid tyde på, at der var ved at ske en ændring i situationen, og laugets medlemsblad lagde op til udgivelsen af et særnummer om den schweiziske urindustri. Forbe­ redelsen heraf forløb lidt tungt; fra schweizisk side havde man svært ved at få øje på en lysning i situationen, og et indlæg i bladet af direktøren for

97

i