Forskønnelsen_1919

Renæ ssancen b rag te den stoflige Behandling a f B ronceep itafiet op til højeste Blom­ string. Et u dm æ r­ ket Eksempel er Guldsmeden E l i a s L e n c k e r s G ravp la ­ de (Fig. 7). Den bæ ­ re r L enck e rs og h an s H u stru s Vaa- ben og e r et A rbej­ de, d e r regnes for noget a f d e tbed ste , d e r e r gj o rt a f Bron- ceep itafier. Til d en ­ ne K atego ri m a a ogsaa den dygtige Guldsmed W e n z e l J a m n i t z e r s Epitafi­ um m ed P o rtræ t og V aaben , forfæ rdi- get a f h am selv, regnes (Fig. 1). Ep itafierne sm y k ­ kedes ofte med Sym bo ler, d erhen - tyd ede til den Jor- dedes H a a n d væ rk eller V irksomhed , eller m ed Ind sk rif­ te r, d e r vidnede

bristet« e ller om en P o ttem ag e r jam re s ove r »det sk røbe li­ ge Ler«. Men ofte anb ringes H aand- væ rkerin sign ierne p aa den nydeligste Maade. E ftersom Tiden gik, kom Fo rfaldet. Det gik i N ü rnberg som a nd re S teder. O rnam en tik en blev ove rlæ sse t, Ind sk riften blev længere og m e re svulstig. D er k ræ ­ vedes s tø rre Plads. Ofte sa a m an fo r­ skellige Søjlestil­ linger ove r h in an ­ den som fra den sto re figurrige Fremstilling , d e r sm y k k e r G e o r g S c h n a b l s Epitafi­ um (Fig. 11). E p ita ­ fierne fje rn e r sig, og ikke altid til de­ res Fordel, f r a de­ res Fo rgængeres S impelhed , de bli­ v e r ypp igere. Ba­ rok k en og Rokokoen fo rd rede

Fig. 11. G eorg S chnabls E pitafium .

om L ivets Forgænge­ lighed. Ofte u d try k te s dette p aa en noget p lat, sym ­ bolsk Maa- de, som n a a r d er p aa G rav ­ stenen ove r en Væve r tales om »L ivstraa- den, d er er 14

Sn irk ler og Sving, fo r­ v redn e Fi­ gu re r og flagrende Baand — ofte fo r­ gyldte. I Rokoko­ tiden blev Stenene hvæ lvede , og Bronce-

Fig. 12, E ksem pel paa E pitafium m ed m ø n stret Baggrund.