Forskønnelsen_1919

M onum en te r (B illedhuggerarbejder). Dertil k om m e r Indhegning og Ad­ gange. Med H en syn til T e r r a i n h a r H o ­ ved staden s P a rk e r h a ft y d e rs t gun­ stige V ilkaa r a t g aa ud fra — u n d ta ­ gen den nye Fæ lledpa rk , i hv ilken dette Spø rg sm aa l dog e r g rebe t godt an. Som Regel e r de gode V ilkaa r og­ sa a godt beny ttede . Men Behandling og Vedligeholdelse kund e ty d e p aa , a t Sansen fo r T e rra ine ts Betydning som H ov ed fak to r i Tidens Løb e r slø­ vet noget. Man væ rn e r ikke m e re om de ypperlige V æ rd ie r i det gam le V o ld te rra in , som h avd e m a n glemt, h v o r betydn ing sfu ld t det e r fo r Øjet a t kunne føle de hele, p lastiske F lad e r i V o ldsk raan ingerne eller de u b ru d te bølgende F o rm e r i de liggende F lader. A tte r h e r s ta a r d e t bedst til i Ø rsted s­ pa rken . Ganske v ist e r h e r Bastionen svunden ind til en k a rak te rlø s Høj, dæ kk e t a f k a rak te rlø se B uske tte r og B lom sterbede, sa a Ø rsted s Monu­ m en t s ta a r som i en S kamm ek rog ; m en iøvrigt e r T e rra in e t godt herinde, b aad e i B rinkerne ned m od V andet, i den sto re Plæne, h v o r »den døende Galler« s ta a r, og navnlig i den p rag t­ fulde b red t runded e Skraan ing inden ­ fo r Indgangen ved Teknisk Skole. D ette glatte, fast fo rm ed e Plan, der føjer sig s a a ypperlig t om V andet, m ed sit ko rtk lippede G røn svæ r, e r d e t en F ryd fo r Øjet ligesom a t »føle« hen over. Ved Langelinies Omdannelse efter F rih avn ens Anlæg b lev d e r b aad e ved Adgangen fra G rønningen og ved Baa- deh avn en sk ab t gode V ilkaa r i T e r­ ra ine t, m en m an h a r ikke re t fo rs ta a e t a t frem hæ v e eller k la rg ø re dets p la ­ stiske Egenskaber. Manglen p a a Sans fo r T e rra ine ts p lastiske F o rm væ rd ie r v ise r sig isæ r i en Tilbøjelighed til a t lade P lan tn in­ gerne tilsløre dem . A tter e r det væ rs t

H eerings Gaard i O vergaden n. V. ikke, hv ad d e r e r Ret og hv ad d er e r Vrang. Ude ved Ø ste rpo rt g aa r det lidt bed re , fordi d e r e r Forskel p aa T e rra inhø jd en ; m en d e t v irk e r dog noget overk lippet, og S aa re t ud mod Banelegemet b løder endnu. H a r Ø stre Anlæg ingen orden tlig Afgrænsning, sa a m ang le r de t ogsaa ordentlige Indgange. Isæ r ved Sølv­ gade og S tockho lm sgade sm u tte r m an underlig sidelængs ud og ind a f nogle L aager. L igesom re n t tilfældig sk ifte r S itua tionen fra Gade til Park . Man » træ de r ikke ind«, P arken »mø­ der« en ikke. Ogsaa h e r e r Ø rsted s­ p a rk en s Indgange meget bed re, b aad e ved Teknisk Skole, m ed det ypperlige T e rra in ned m od V andet, eller ved Ø stifternes K reditforening . Man kunde ogsaa frem hæ v e Indgangen til F rede riksbe rg H ave fra »Runddelen«. Fortrin lig t aabn ede S ønde rm a rken sig, dengang det mægtige V andbassin endnu laa lige ove rfo r Slottet. Fo r a t faa Rede p aa , hvilke K rav der k an og bø r stilles til en Park , m aa m an fø rst k la rgø re sig, hvo ri Parkens Væsen e fter sine G rund træ k b estaa r. Jeg skal forsøge a t pege ganske k o rt p a a dette. De Bestanddele, h v o ra f en Park dannes, e r T e rra in (Jordoverflade), P lan tevækst, Vandløb eller V andbas­ sin, even tue lt a rch itek ton iske Dele og 30