Forskønnelsen_1919

Det e r en ren M isforstaaelse, at B lom sterbede skal anb ringes i G ræ s­ p læ ne r. De m a a gerne h e lt ud fy lde d eres Bede. I S tedet fo r G ræ s k an m an h av e lave Buxbomhegn, S ten­ kan tn inge r, B a lustrade r. D e rk a n p y n - tes m ed V ase r a f Sandsten eller M a r­ m o r, m ed K ildevæ ld, m ed Bænke, m ed sm a a F igurer. Men M onum en te r og sto re S ta tu e r p asse r ikke i Blom­ ste rh av e r. Man kunde vel tæ nk e sig en Fo rb in ­ delse a f B lom steran læg og Park , om m a n vilde vende tilbage til den gam le fran sk e Stilisering, h vo r H ovedvæ g ­ ten blev lag t p a a Bedenes snø rk lede L inier. Men det e r sa a re tv iv lsom t, om en sa a d a n T ilbagevenden vilde væ re ønskelig. Slige P a rk e r uden T ræ e r, uden Skygge vilde v irke stive p aa v o r Tids Pub likum og h u rtig t fo r­ jage det. De e r opfundne u n d e r F o r­ hold — ved S lo ttene — h v o r m an havd e nok af fri N a tu r, a f M a rk og Skov uden om , og de v a r d e r fød t a f en M odsæ tningens Lov, som ikke fin­ des p a a tilsv a rend e M aade i m od e rne S to rbye r. V a n d l ø b og V a n d b a s s i n e r h a r en væ rd ifu ld Evne til a t v irke opli- v e n d e p a a ø je t. D er e r en M odsæ tning m ellem det lunefu ld t sk iftende selv i det jæ vn e ste T e rra in og V andets lige­ som glatslebne Overflade, som Øjet h a r et eget V e lvæ re ved a t føle hen over. D erm ed fo rb ind e r sig Bevidst­ heden om V andets b løde og vigende Stof, om a t d e r e r noget u nd e r O ver­ fladen — det lokk e r og ægger F an ta ­ sien. Sæ tte r V inden O verfladen i gli­ dende K rusninger, k om m e r et Bevæ­ gelseselem en t til, som yderligere æg­ ger Fan tasien , m inde r om Aa eller Flod ad hvilken m an kunde fø res langt bo rt i fjerne og ukend te Egne m el­ lem B reddernes vekslende Ind tryk . Jeg h u sk e r en Morgen fo r m ange A ar siden p aa Smedelinien, et ensom t Øje

H vo r herlig v a r ikke en s a a d a n G ruppe a f b red t hvæ lvede Bøge! I en P ark egner de slank t opstigendeT ræ er, Pop ler eller F y rre r, sig godt til a t s taa frit iT e rra in e t, derim od ikke G rane r, de v irke r fo r spidse o g »sk ø rte k læ d te «. Parkens T ræ e r k an ogsaa m e re frit følge Spadseregangen eller sam le sig i regelmæssige Alleer, h vo r m an h a r Brug fo r en Plads til sam le t P rom en ade e lle r h vo r m an skal m a rk e re en Ad­ gang, en ten ind i P arken eller fra denne op til en Bygning. B l o m s t e r h a r e t sto rt Pub likum og ikke uden G rund. De giver F arve r. Ude i Parken , i s tø rre G røn svæ rflade r h a r m an m ed Held forsøg t a t »strø« B lom ster f r it—iR eg lenT u lip an e re lle r Crocus — saa ledes a t de nøje g aa r ind i F laden b lo t som en oplivende F a rvebestandde l. Menegentlige Blom­ ste rb ed e b ø r m an væ re m eget v a rsom m ed i en Park . De b ry d e r dens K a rak ­ te r p aa uorgan isk M aade, og k om m e r ikke let i H a rm on i m ed deres Omgi­ velser. Øjet skal i Parken kunne glide frit hen o v e rjo rd flad e rn e , m en Blom­ ste rbedene ho ld e r det fast og k om ­ m e r let til a t v irke som henslæng te b ro d e red e Sofapuder, m edens de p a a re tte Sted vilde v irke som B lomster. Disse skal nem lig behand les e fter de­ res egen N atu r, ikke som »Dekora­ tion«. De h ø re r h jemm e u n d e r det sn ev re re Begreb »Have«, h vo r G a rt­ n eren kan give den sin næ nsomm e Pleje i det enkelte. H vo r de skal gro, m a a d e r væ re lun t og lukket, Læ for S torm og Støv. Man skal gaa i Ro med B lomster, d er skal helst væ re lidt Præg a f Søndag hos dem , fo r a t de skal faa den re tte Virkning p aa Øje og Sind. De skal vokse p aa et frede t Sted, afsond re t fra a lt hv ad d er m in ­ d e r om Vej og Fæ rdsel, ikke b lot fra G adens Stimen, m en ogsaa fra Mor­ gen turenes T rav og fra dem , som blot skyd e r Genvej gennem Parken . 32

Made with