Forskønnelsen_1919

egne sig fo r den Plads, m an giver dem , sa a de k an skaffe sig H jem sted s re t i Parken . Michel Angelos »David« eller B ronceafstøbn inger a f an tike F igurer vil, trod s deres kun stne riske Værd, altid synes fremm ede i en d an sk Park , og se ud, som de v a r sa t ud a f et Mu­ seum p aa G rund a f P ladsm angel eller Rengøring. P arken e r en Del a f L a n ­ dets Jo rd , og p a a den p a sse r bedst L and e ts egen Kunst, n a a r denne er virkelig god og anb ringes saa ledes, a t den k om m e r i H a rm on i m ed Omgi­ velserne. Som et Eksempel p aa fo r­ trinlig Anbringelse k an næ vn e s F rede ­ rik V I’s S ta tue i F rede rik sbe rg Have. Men stiller m an en B røndkarm m id t p a a en G ræ sp læne , h v o r d e r ingen Brønd er, sa a b liver V irkningen u h a r ­ monisk . O ve rhovede t kunde vi sn a rt træ nge til en Udrensn ingskomm ission ove rfo r vo re P arke r. Det er lang tfra a lt godt, hv ad d e r u n d e r megen Re­ k lam e gives ud fo r Kunst, og P ressen e r und e rtid en lidt fo r villig til a t give Reklamen sin H aandsræ kn ing . O ver­ hovede t er det en alm indelig, men d e rfo r ikke m ind re grundig Misfor- s ta a e lse a t udlægge S am fundets In te r­ esse i a t stø tte K u n s t e n , o: bringe økonom iske Ofre for at e rhv e rv e god Kunst, udenv idere som ensbe tydende med en Pligt til a t stø tte K u n s t n e r n e — og saa tage hv ad d e r følger p aa af K un stvæ rke r. Det e r en sto r Fejlta­ gelse a t tro sig fri for Ansvar, fordi »Kunstværket« e r en v e lm en t Gave, og sa a tage imod det uden nøje og kyndig Prøvelse. Det e r m enneske ­ ligt a t begaa Fejltagelser, m en det er p inegalt at føle sig bunden fo r Tid og Evighed til sine Fæ d re s Fejltagelser, sa a m an aldrig m e re tø r fjerne et »Kunstværk«, som m an engang h a r væ re t saa uheldig a t faa opstillet. En sa ad an Fejltagelse e r fo ruden »Dan­ serindebrønden« o. a. ogsaa det i disse T ider meget om ta lte D anm a rk sm on u ­ 38

m en t. Det e r b levet til, fordi en h æ ­ derlig Billedhugger h avd e und fange t denne Idé og fik Held til a t skaffe Penge til dens G ennem førelse, og det e r en M isfo rstaaelse a t tro , a t det e r frem s ta a e t a f T rangen til a t sæ tte Kong Christian IX et M onument. H an kunde vel h av e fo rtjen t et bed re , og det e r sandelig ingen Im p ie te t mod h an s Minde a t fjerne et M onum en t som dette. D erim od b und e r den K ritik, som ogsaa i dette T idsskrift e r komm en til O rde ove rfo r K a i N i e l s e n s Sku lp tu ­ re r p a a B laagaa rds Plads, i en M isken­ delse a f deres kun stne riske Væ rd ier. De v ise r tvæ rtim o d en K unstner, som er fød t Billedhugger, m ed den rigtige p lastiske Fo rnemm e lse »i Fingrene«, den um idd e lb a re Besjæ lethed a f den Form følelse, som e r S ku lp tu rens Væ ­ sen. Og de skal nok hæ vd e sig i E fter­ tiden. Men d e t ska l p a a den anden Side ind rømm es, a t p aa B laagaards P lads k om m e r de ikke kun stne risk til deres Ret, fordi de d é r h env end e r sig til et Publikum , som ikke k an h av e M odenheden til a t fo rs ta a og v æ rd ­ sæ tte dem . Jeg h ø rte en Dag en lille Pige pege p a a en a f disse F igurer m ed O rdene »det e r en Dævel«. Kai Niel­ sens S ku lp tu re r bu rde s ta a et Sted, h vo r de blev sete a f det i kun stne risk H enseende hø jst udv ik lede Publikum , som kunde p aa skønn e dem e fter Fo r­ tjeneste. Paa B laagaards P lads forfej­ le r de ogsaa Hensigten, idet de a f Pub likum d é r næ sten uundgaaelig t m a a op fa ttes som sk ild rende A rbej­ dets yd re L idelser, dets »Slavekaar«, m edens det dyb e re S jæ lsindhold bli­ v e r u fo rstaae t. I e t A rb e id e rk v a rte r vilde en M e u n i e r s k lassiske Idealism e i Synet p aa A rbe jde ren u tv iv lsom t fin­ de lang t b ed re Jo rdbund . Fo r a t komm e tilbage til P a rk e rn e : S ta tu e r m a a natu rligv is anb ringes saa ledes, a t m an uden Vanskelighed