Forskønnelsen_1919

ved Ny C arlsberg G lyptoteket.

T o a f M e u n i e r s B ro n cestatu er

k an se dem ordentlig. Men de m a a dog ikke stilles sa ad an op ad Spad sere ­ gangene, a t m an fa a r Fo rnemm e lsen a f a t kunne komm e til a t puffe til dem eller træ d e dem ove r Tæerne. Jeann e d ’Arc i Ø rsted spa rken , m ed sin visio­ næ re , v e rd en sfje rn e lnd ad sku en træ n - ger til en stille og rolig Plads. »Slibe­ ren« s ta a r sa a næ r, a t m an fryg ter, h an skal tage os ved Næsen og b a rb e re os m ed sin sto re Kniv; Figurens my- thologiske Betydning k end e r de fle­ ste Forb igaaende jo neppe. Men den lille H erm es sidde r godt u nd e r T ræet. I n d s k r i f t e r skal nok væ re stil­ fulde, m en dog let læselige. Det glem­ mes a ltfo r ofte p aa m oderne G rav ­ stene. Og det er glem t p aa et Monu­ m en t, som h a r faae t Plads i Fæ lled ­ p a rk en ; de rfo r k an jeg ikke anføre, hvem det frem stiller. F o d s t y k k e r b ø r nøje afpasses ef­ te r den Sku lp tur, de skal bæ re . Den kun stne risk ikke særlig væ rd ifu lde G ruppe a f Løven og H esten i Kongens H ave hæ v d e r sig ved sit nydelige Fod­

stykke. Nutildags nøjes m an ofte med en ligegyldig firk an te t Blok med nogle ikke m ind re ligegyldige Gesimsfor­ m er. Somm e tide r begaas d er rene Sm agløsheder, som ved Fod stykke t u nd e r B i s s e n s S ta tue afCaro line Am a­ lie i Kongens Have. Denne ypperlige P o rtræ ts ta tu e s Skønhed og Fo rnem ­ hed , dens virkelig kongelige Væ rdig­ hed , som fra Billedhuggerens Side saa fintfølende og aand fu ld t e r b rag t i H a rm on i m ed D rag tens s to rt svung­ ne L in ier og F lader, e r ganske øde­ lagt ved et Fod stykke hvis Tykm a- ve thed gen tager F ladernes Sving i grov K a rrika tu r. Det re tte vilde væ re , idet D rag tens L in ier bue r udefter, da at lade Fodstykke ts Profiler bue indefter, sa a m an fik den re tte elastiske V irk ­ ning mellem Sving og Modsving. Til Slutning skal jeg tillade mig et P ar O rd om Anvendelsen a f F a r v e r p aa vo re G ade r og S træ de r, idet jeg dog ikke he rved tæ n k e r p aa m alede H u sfacader. 39