Forskønnelsen_1919

ren d e »neu­ trale« Smag­ løsheder. H vo rfo r sø­ ger m an ik­ k e , netop i vo re n e u tra ­ le Omgivel­ ser, a t an ­ vende k la re og fyldige F a rve r? Det kom m e r blot a f Vane — m an tæ n ­ k e r ikke saa lang t. Men ogsaa m e l­ lem de k la re F a rv e r m a a d e r væ lges m ed Smag. B laat e r al­ tid en van- ske ligFarve, som stiller s to reK rav til sine Omgi­ velser. Blaat

rød e Skod­ der. Men bli­ v er det ly ­ segule for sk ingrende, sa a h a r m an jo de fyldi­ ge dybe gule F a rv e r som G uldokker eller T e rra de Siena. Det fine og bløde g røn ­ ne e r godt inde i Byen, bl. a. p aa Porte, G ade­ døre og Skil­ te, men kan ikke staa sig i P a rke r ove rfo r P lan ternes grønne. Paa Parkens Bænke og Borde v irke r hvid t fo r­

M indesm æ rket for P ro fesso r H. M atzen i R osenborg Have (F. K i ø r b o e og B u n d g a a r d ).

træffeligt. Men rø d t er m an sa a bange fo r a t b ruge , skøn t enhver ved, at b aad e Postbude og B revkasser tag e r sig godt ud. Rødt b ehø v e r ikke a tv æ ­ re skingrende, de t k an stemm es i en Mangfoldighed a f Toner lige fra høj­ rø d t til det dybeste b lod røde eller karm o isin røde . H vo rfo r ikke bruge rø d t p aa Lyg tepæ le , e lek triske Op­ stand e re , S tak itte r (af H en syn til Ga­ d esnavse t kunde m an næ rm e s t J o r ­ den anvende sort)? Jeg e r vis paa , at det vilde v irke ganske fortrinligt. S o ­ p h u s M i c h a é l i s fo rtæ lle r mig, a t i J a ­ p an anvendes den fine lak rød e Farve i u db red t Omfang, netop p aa Lyg te­ pæ le , S tak itter, B roer m .m ., og ser herlig ud. Ganske vist e r de rød e F a r­ v er lidt d y re re end de g raag rønne , 41

im od b laa H imm el g aa r slet ikke — hvad Reklamegavlene k an ove rb e ­ vise enhv e r om . En blød violet er s trak s noget bedre, omend ogsaa den er vanskelig. Jeg m indes i denne S am ­ m enhæ ng en i m in Slægt n ed a rv e t Anekdote om Ingem anns hype rro - m an tiske H u s tru , d e r ønskede et P lankevæ rk ved han s Professorbolig i Sorø malet. Hun sk rev i den Anled­ ningfølgende Vers til M inisteren, som v a r øve rste F o re sa tte fo r Akadem iet: Det himm elblaat skal være, at det kan lign e Luft og Atmosfære. Men hun fik til Svar: Det smøres skal med Tjære, at det kan modstaa Luft og Atmosfære. H vo r godt gult k an virke, k an m an se p a a Husene i N yboder, m ed deres