Forskønnelsen_1919

den et T otalbillede af en Udstilling, et F u g le­ perspektiv over en By eller et G enrebillede og i Forgrunden de vajende Flag, Byvaabnene, etc. etc. — alle d isse Insignier, der forlængst er for velkendte til at vække eller fastholde Interes­ sen hos den tilfæ ldigt forbipasserende. I andre Plakater, bl. a. i en af A l b e r t E n g ­

svundet fra de stockholm ske Plakatsøjler og dermed fra den aktuelle Gadekunst. For det andet indeholder den nutidige svenske Plakat­ kunst foruden de store, produktive N avne ad­ skillige andre, som kun optræder med et e n ­ kelt, ret tilfældigt, men ofte fortræffeligt Arbej­ de, hvilket giver et m eget stort Antal Eksemp­

s t r o m for Stora Bryggeriets 01, et Led i en S e­ rie paa 10 N um ­ re, finder man stærke A n tyd­ ninger af den gryende For- staaelse for den m oderne P la­ kats Aand i F rem stillingens Enkelthed og den kortfattede, suggestive Skrift. |D en o v en ­ nævnte T ilbøje­ ligh ed til S am ­ m en h obn in g af m ange D eta il­ ler til en lidet virkningsfuld og uoversku e­ lig A n sam ling Linier og Far­ ver syn es im id ­ lertid stadig at have T ilhæ n ge­ re, idet man fin ­ der A n tydn in ­ ger af den saa sent som i O l ­

ler, langt stør­ re end Pladsen tillader at re­ producere. Heri ligger Forkla­ ringen og for- haabentlig og- saa den fornød­ ne U n d skyld ­ n ing for, at der hist og her maa nøjes med en kort Omtale og Beskrivelse af i og for sig typ i­ ske og væ rdi­ fulde Arbejder og iøvrigt for­ udsæ ttes et nærmere Kend­ skab hos Læ se­ ren til moderne svensk Plakat­ kunst end det vistnok desvæ r­ re er Tilfældet. D en første B egynd else til den moderne svenske Plakat­ kunst finder vi antydet allere­ de i Slutningen

E IG IL SCHW AB

A. B. Kopia.

af forrige Aarhundrede i den saakaldte N yro­ mantiks levende Interesse for den dekorative Kunst i alle dens forskellige Former. Vi fin­ der fra denne Tid saa habile Malere og T eg­ nere som R i c h a r d B e r g h , N i l s K r e u g e r , A l ­ b e r t E n g s t r o m samm en med Arkitekter som de første Medarbejdere i et Foretagende »Kon- starliga Affischer«, der blev ledet af den store Reproduktionsanstalt: Generalstabens litogra­ fiska anstalt. I adskillige af disse Arbejder træffer man som rimeligt er en stærk A fhæ ngighed af Ma­ lerkunsten, f. Eks. hos N il s K r e u g e r , eller en Stagneren i de traditionelle Former, der er saa velkendte fra en vis Periode i snart sagt alle Landes Plakatkunst med deres Samm en­ stilling af Panorama og Symbol: i Baggrun­ 46

l e H j o r t z b e r g s ogsaa herhjemm e velkendte Plakat fra »O lympiska Spelen« i 1912, et noget akadem isk, m en trods alt ret frapperende Ar­ bejde, hvis u tallige bann ersvingende Ynglinge frembringer en Kakofoni af Linier og Farver, der kun daarligt modsvarer de Fordringer, som de moderne Reklameteknikere ud fra Erfarin­ gen har opstillet som m ønstergyldige. D en i Ordets rette Forstand moderne sven ­ ske Plakatkunst daterer sig, fraset enkelte U n d ­ tagelsestilfæ lde, i V irkeligheden saa sent som fra Aaret 1913, der i saa høj Grad blev et Gen- nembrudsaar, dels gennem S v e n s k a S lo j d - f o r e n i n g e n s Arbejde for D ann elsen af en moderne, selvstæ ndig Plakatkunst, dels g en ­ nem S v e n s k a D a g b la d e t s m eget op sigts­ vækkende Konkurrence med paafølgende Ud-