Forskønnelsen_1919

A l t eftersom K jøbenhavn er vokset fra sin X j L beskedne Stilling som det aandelige og merkantile Centrum i et lille Land til en m o­ derne Storstad, hvis Opland gaar langt u d en ­ for Landets geografiske og politiske Grænser, er M isforholdet m ellem B yens bebyggede og til B ebyggelse udlagte Arealer og dens b ep lan ­ tede, til Rekreation bestem te Arealer blevet mere og mere grelt, og dette M isforhold er u n ­ der de af Krigen skabt fortvivlede Trafikforhold blevet yderligere understreget. At Trafikfor­ hold en e i nogen nær Fremtid skulde blive saa gode som før 1914 eller blot i nævnevæ rdig Grad bedre, end de for T iden er, er der vist d es­ værre al god Grund til at tvivle om, saa m eget mere er det derfor paakrævet, at der ved den fremtidige B ebyggelse reserveres tilstrækkelig store Arealer til Anlæg af offentlige Haver og at de, der haves, b eh and les med det bevidste Maal at gøre dem til de Oaser i Stenørkenen, som de burde være, m en kun i ringe Grad er. B landt d isse forhaandenværende Parker ind­ tager Rosenborg H ave som den æ ldste og mest centralt b eliggend e en Særstilling. Oprindelig blev den anlagt som Erstatning for den til K jøbenhavns Slot hørende »Kongens Urtehave« eller »Vingaarden«, der allerede u n ­ der Frederik II var begyndt at blive inddraget under B ebyggelsen, og under Christian IV blev helt bebygget med de saakaldte »Skipperboder«, Embedsboliger for H olm en s Funktionærer og F laadens Officerer, det nuvæ rende H olm ens- FO R S K Ø N N E L S E N . IX. AARG. 1919. Nr. 7.

gadekvarter. Christian IV købte h ele det Areal udenfor de daværende Fæstningsværker, paa hvilket det nye Kjøbenhavn under hans Efter­ følgere opstod. Paa den vestlige D el af dette Areal begyndtes 1606 Anlægget afen ny og større Urtegaard til Erstatning for den forsvundne Vingaard. Da den laa temm elig langt fra Slot­ tet, blev der paa det Sted, hvor nu H erkules- pavillon en ligger, opført et »Lysthus« eller Pa­ villon , hvor Kongen kunde modtage Gæster, og hvor han kunde spise »en é rém ita g e «; det b lev revet ned under Christian VI, og en D el af dets Materiale anvendtes til Jagtslottet i D yre­ haven, hvis Navn da maaske til D els kan afle­ des fra Christian IV’s Lysthus. Men allerede 1610 besluttede Kongen at bygge sig en virkelig Bolig i mere tiltalende Omgivelser og h y g g e­ ligere end det gam le, skum le »K jøbenhavns Hus«, m en dog i H ovedstadens um iddelbare Nærhed. Dette H us var færdigt i 1625 og fik da N avnet »Rosenborg«, der overførtes paa H aven uden dog nogen Sinde helt at fortrænge det oprindelige: »Kongens Have«. UnderChri- stian IV’s to nærmeste Efterfølgere vedblev den i strengeste Forstand at være K o n g e n s Have, først under Frederik IV gaves der uhindret Ad­ gang for Standspersoner og »honnette Folk«, hvilket praktisk talt betød enhver, der opførte sig sømm eligt. Haven var da langt større end nu, idet den mod Øst strakte sig over til Adel- 'gade og indbefattede den nuvæ rende Exercer- plads, der var anlagt i fransk Maner med stift 53