Forskønnelsen_1919

k an h an dog se — i sin F an tasi — »hvor en H av e a rk itek t vilde fryd e sig, hvis h an fik Kongens H ave ud le ­ veret.« H an k an slet ikke tæ nk e sig en skønsom og næ nsom F rem fæ rd , som kun h a r det M aal a t b e v a r e det, som e r skøn t ved Rosenborg H a ­ ve, og a t f j e r n e det, som er blevet m ind re skøn t, fordi det h a r ove rleve t sig selv, sam t e rs ta tte det m ed nyt, som m ed Tiden — re t s n a rt endd a — k an bringe ny Skønhed . En re d ak tio ­ nel A rtikel i samm e Blad giver os i a lt væ sen tlig t Medhold, den benæ g ­ te r ikke, a t K ava le rgangen h a r »et u rege lmæ ssig t, lidet sta te lig t Præg,« og selv om den ogsaa tag e r et stilfæ r­ digt, men , som vi tro r, fo r vo rt Ved­ komm ende u p a a k ræ v e t Forbeho ld ove rfo r »Lysten til a t fæ lde T ræer« , an e rk e n d e r den dog, a t »det h e r re j­ ste Spø rg sm aa l h a r ube tinget K rav p a a O pmæ rksom hed« , og sam m en ­ fa tte r sine væ sentligst re fe re rend e Be­ m æ rkn in g e r i den Sætning, a t det kun e r p risvæ rd ig t, a t Spø rgsm aa le t er re jst a f os. Den F erslew ske Presse u d try k k e r u fo rb eho ld en t sin Forbavselse over, a t de paapegede M ang ler ikke e r ble­ ven b em æ rk ed e og a fh ju lpn e fo r længe siden og finder kun én F o rk la ­ ring deri, a t de fleste M ennesker, d e r k om m e r i H aven , kun b en y tte r den som Genvej og saa ledes næ pp e fa a r Tid til a t b em æ rk e Manglerne. Man k an — b em æ rk e r Niels P. i »Dagens Nyheder« — ikke ven te, a t de Børn, d e r leger i H aven , e ller de Folk, d er sam les om Musik tribunen , »skulde falde p aa a t klage ove r H avens Til­ stand.« Nej — sk riv e r h an v idere — » d e r t i l h a r v i » H o v e d s t a d e n s F o r s k ø n n e l s e « , og h v ad B ladet el­ lers sk riv e r om Sagen, k an vi b e trag ­ te som en næ sten ubetinget T ilslu t

Virkning, hvilket det e r vo r faste Overbevisning, a t m an kan . Exercer- p ladsen e r siden Om lægningen i det 19. A arhund redes Begyndelse en G rusflade; m en efter dens even tuelle Ind lemm else i H aven e r det dog næ p ­ pe Meningen a t lade den forb live saa- dan. # »Hovedstaden« giver os Ret i, a t det p aagæ ldende P arti a f H aven er »upassende forsøm t« , m en k an ikke lide T anken om »flere g rønne Plæ­ ner, som vi skal sp ad se re pæ n t uden om.« Det e r nu p a a g rønne P læner, som m an pæ n t skal lade væ re a t b e ­ træ d e , og im ellem hvilke Gangene s n o r sig ud og ind, a t en P arks Skøn­ hedsv irkn ing for en meget væ sentlig Del be ro r, og vi fo re træ k k e r abso lu t P læner, som m an s k a l gaa uden om, frem fo r V andpy tter, som m an for sine S tøvlers Skyld og fo r a t undgaa Forkølelse gør k logest i frivilligt a t gaa uden om. »Et sm uk t (?) g rusbelag t An­ læg«, som »Hovedstaden« lægger et godt O rd ind for, og som h u rtig t vilde komm e til a t ligne det fo rh aand en - væ rende , som den ene V andpy t lig­ n e r den anden , k an vi ikke tæ nk e os som en Forbedring . At vo r Paapegen a f nogle gam le T ræ e rs daarlige Fo r­ fatning og vo rt Ønske om a t fa a dem fæ lde t og e r s ta tte t m ed nye, inden E fte raa rs s to rm en væ lte r dem , vilde vække Modsigelse, for ikke a t sige In ­ dignation, v a r vi fo rb e red t p aa . »Ho­ vedstaden« tag e r tydelig t A fstand fra Tanken o g ie n K ronik i »Berlingske Ti­ dende« jam r e r H r. Jo n a th a n ligefrem over den Vold, »Foreningen til H oved ­ stadens Forskønnelse« i Forening med en eller anden H av e a rk itek t vil øve im od Kongens H ave. Skønt h an ef­ te r eget Sigende »ellers ikke h ø re r til dem , der fa a r hyste riske Anfald, hve r Gang d e r fæ ldes et T ræ h e r i Byen«, 62