Forskønnelsen_1919

BØRNS ØDELÆGGELSESLYST

U n d e r denne Overskrift har vi tidligere bragt M eddelelser om de til Foreningen M iddel, der skulde kunne modvirke den Lyst, der hersker hos U n gdomm en til at bem ale — med Kridt eller Kul — alt hvad der naar in d en ­ for deres Hæ nders Rækkevidde. I »Forskønnel­ sen« Nr. 6 for 1916 (Side 82) bragte vi et Brev, som en Landsmand, der i 20 Aar havde været bosiddende i Amerika, havde rettet til Bestyrel­ sen, og hvori han meddelte, at han, naar han saa levend e B illeder fra K jøbenhavn, altid ærg­ rede sig over at se de m ange Kridtstreger paa H usene. Senest har et M edlem af Foreningen, Gros­ serer A. C. L e m v i g h - M u l l e r anmodet B esty­ relsen om at tage Sagen op paany, idet han her­ om skriver følgende: »Herved vil jeg tillade m ig at hen stille til F oreningens ærede B estyrelse at tage en Sag op, som sikkert overalt vil blive paaskønnet: N em lig at formaa Autoriteterne, vel specielt Po­ litiet og Skolerne og Opsynsbetjente til at for­ hindre Børns og h alvvoksne Personers Lyster til overalt at bem ale Gader paa Fortove og Fa­ cader ja end og Statuer m ed Kridt, B lyant etc. Man ser aldrig i andre Byer den Mani for Øde­ læ g gelse af andres E jendom som her i Byen. Det bør sikkert gribes an paa den Maade, at Po­ litibetjentene, Opsynsbetjente og alle ordent­ lig e M ennesker opfordres til og gives T illad el­ se til at skamm e Børnene ud og fratage dem Kridt og lignende, hvorm ed de opererer. I slem ­ me Tilfæ lde bør der ske A n hold else og Børne­ nes Forældre godtgøre forvoldt Skade. I Sko­ lerne bør Lærerne indprente Børnene at respek­ tere disse Forbud som bør stilles af P olitim yn­ dighederne med tyd elige Bekendtgørelser.« Problemet er i sig selv saare vanskeligt, og endnu vanskeligere syn es det at være at kom ­ me Ondet tillivs. Som vore M edlemm er erin­ drer, rettede vi i 1911 paa Foranledning af en Artikel af Overretsassessor E c k e r t en Appel til Skolem yndighederne om at interessere sig for Sagen. Det er van skeligt at konstatere, hvorvidt denne Appel har baaret Frugt. Vi er tilbøjelig til at tro, at den virkelig hjalp i nogen Tid, men er paa den anden Side ikke blind for, at Paa- virkninger af denne Art maa fortsættes gennem et længere T idsrum , dersom et virkelig godt Slutresultat skal opnaas. Som allerede udtalt i 1916trorvi forvortVed- komm ende, at den bedste Vej gaar over Skolen, m en for at høre de forskellige M eninger har vi bedt Professor, Dr. jur. C a r l T o r p i hans E gen­

skab af fremragende Krim inalist, Overretsas­ sessor L. C. B r u n i hans Egenskab af Formand for Overværgeraadet, og Skoleinspektør R. C. M o r t e n s e n i hans Egenskab af anset Pædagog om at udtale sig om Sagen. Professor T o r p an ­ ser paa Forhaand Sagen som liggend e udenfor Krim inalisternes Ressort, idet Børn efter N u ti­ dens Opfattelse h elt hører udenfor Straffelov­ givn ingen og Straffedomslolene. Overretsasses­ sor B r u n anser først og fremmest H jemm ene, dernæst Skolen, forsaavidt den kan formaas dertil, som de bedste Hjælpere. Men H jemm ene er jo engang tidt ganske lig egyld ige og ufor- staaende overfor saadanne Spørgsmaal. løvrigt vilde, efter Overretsassessorens Anskuelse, U d ­ talelser i Blade, der læ ses af den Befolkning, hvis Børn h ov ed sagelig foretager heromhand- lede Bemaling, vel ogsaa være af nogen Betyd­ ning. Spørgsmaal om Straf ved offentlig Indgri­ ben vil derimod i Reglen være uden Betydning, da de fleste Bemalei e vistnok er under krim inel Lavalder. Derim od mener Overretsassessoren, at Publikum s Støtte paa fornuftig Maade, naar en Bemaler gribes paa fersk Gerning, vilde være af Værdi. Skoleinspektør R. C. M o r t e n s e n har formet sin e Udtalelser i følgende Artikel: »Det kan hænde, at man ude paa Landet finder en Mur eller et Plankeværk tilsølet m ed Kridt eller andet Skrivemateriale; men det hænder hyppigere i Byerne og hyppigst i Kjøbenhavn Dette kommer af, at Bør­ nen es Virksomhedstrang ude paa Landet har m angfoldige sunde Afløb, i Byerne færre og i K jøbenhavn færrest. Brolægning, Mure, Plankeværker og pyntelige Anlæg kan ikke uden Skade benyttes til Leg; men naar der nu bogstavelig talt ikke er andet at lege med, hvad saa? H vis den Dreng, der idag ude paa Eng­ haveplads har sat en Kridtstreg paa hvert eneste Træ, han har passeret, kommer ud paa Landet, vil han ganske sikkert glemm e sin T ilkridtningslyst, thi fra Somm erfugle og Blomster og Vandløb o. s. v. flyver der Snese af V irksom hedsindbydelser imod ham , og ingen af dem har med Kridt at gøre. Væ gbem alingen er et letforstaaeligt B y­ fænom en: Dér staar Peter paa Gaden eller paa Gaardspladsen og har bogstavelig talt intet at lege med. H an ser foran sig Fliser, Brosten, Plankeværker og end eløse Mure — H vad skal han gøre? Ja, har han engang faaet fat i en Pind, en Kulstump eller et Stykke Kridt, er der n o g e t at gøre: at kradse paa 65

rettede H envend elser om at prøve at finde et