Forskønnelsen_1919

kvem og lide ttid ssva rendeK ongebo lig —som bek end t omgikkes F rede rik III m ed P lanen om a t bygge et n y t Slot i C itadellet — Rosenborg v a r fo r lille til Udfoldelse a f den Pomp, som den enevæ ld ige Konge m a a tte væ re om ­ givet af, og F rede rik IV, d e r som K ron ­ p rins h avd e re jst i Italien , tog s trak s e fter sin Regeringstiltrædelse fa t p a a Opførelsen a f et n y t L and slo t i ita ­ liensk Stil e fter h an s egen Plan. D ette Slot ka ldes i Fo lkem unde fra fø rst a f »Ny Amager«, m en fik sen e re det offi­ cielle Navn F rederiksberg . H av en v a r fæ rd ig i 1702. En A fbild­ ning fra 1728 v ise r S k raan inge rne fo ran S lo ttet i den a lle r sirligste fran ­ ske Stil og rigelig fo rsyn e t m ed K as­ k a d e r og Springvand . Langs Side­ gangene op til T e rra sse rn e og ru n d t om B lom s te rp a rte rre rn e e r p lan te t unge T ræ e r — rimeligvis L inde — og p a a T e rræ n e t fo ran findes B lom ste r­ p a r te r r e r ind ramm ed e a f stift k lip­ pede høje Hække , langs hv ilke d e r ligeledes s ta a r Linde, d e r dog endnu ikke e r k omm en u nd e r Saksen. Paa et P rospek t fra 1756 e r det franske H avean læ g p a a Sk raan ingen fo rsvu n ­ det og e rs ta tte t a f tre T ræ ræ k k e r p a a h v e r Side a f K askaden m id t fo r S lot­ te t; m edens L indene n ed en fo r e r k lip ­ pede i firsidede P rism er, e r de um id ­ d e lb a rt fo ran S lo ttet kup lede. Alle­ erne, d er s træ k k e r sig p a a begge Si­ d e r a f Sk raan ingen , k an ikke ses p a a næ vn te B illede ;m en e fter deres n uvæ ­ rende Udseende a t dømm e k an der næ ppe væ re Tvivl om , a t de h a r væ re t klippede. De lod re t i V ejret stigende, sygeligt knud rede og fø rst i de ø v e r­ ste Toppe løvrige G rene e r øjensynlig Resu lta ter a f længe fo rtsa tte Indgreb i deres N a tu r. P aa en Plan ove r H aven fra 1742 ses det, a t denne v a r inddelt i o tte næ sten regelmæssige F irk an te r skilte fra h inanden ved b rede, snorlige Gange, d er m undede ud i Runddele.

Jævndøgns- og So lhvervstid se Solen stige op a f H avet. Bakken h a r da væ re t Skuepladsen fo r religiøse Festligheder fo rbundne med Dans. Indflydelse syd fra fo rand red e de religiøse Forestillin­ ger; fø rst blev den a f g ræ sk -rom e rsk Gudelæ re p aav irk ed e A sa tro s am ­ m enb lande t m ed den oprindelige Kul­ tus, senere fo rtræ ng te s A sa læ ren af den rom e rsk -ka to lske Læ re og denne a tte r a f L u th e rs Læ re , m en in te t kunde faa Bugt m ed Soldyrkelsen . Den blev mod ificeret, dens hedensk-religiøse P ræg udv iskedes, So ldansen o: D an ­ sen til Æ r e fo r den livgivende Sol blev til Solens D ans; m en endnu v a lfa rte r Folk P insemorgen til F rede rik sbe rg — og fe jre r den sejrende Sol p a a ganske hedensk Vis. F ra L and sb yen Solbjerg h en tede Christian II de to lvBønde r, d e r afsagde den bekend te Dom ove r T o rb e rn O x e ; m en i 1620 inddroges Solbjerg Bys J o r ­ d e r samm en m ed hele det F laderum , p a a hv ilke t nu F rede riksbe rg By lig­ ger, und e r K jøbenhavns L adeg aa rd , og h e rm ed fo rsv inde r N avne t Sol­ bjerg, Bakken h edd e r fra da a f V alby Bakke. 1651 opg iver m an a t d rive det mægtige Landb rug , som skulde fo r­ syne K jøbenhavns Slot m ed N a tu ra ­ lier, og Jo rd e rn e ove rd rages til 20 Hol­ læ nde re fra Amager, d e r p a a Solbjerg Bys Plads opbyggede Ny H o llæ nd e r­ by, d e r dog tro d s a lleh aand e Privile­ gier og Begunstigelser fø rte en hensyg- nende T ilvæ relse, indtil H ovedstaden helt e rob red e de S trækn inger, d er hø rte den til. Begyndelsen h ertil gjordes m ed Op­ førelsen a f F rederiksberg Slot. F rede ­ rik IV, som a f alle O ldenborgere v a r den, d er i godt og ond t m est lignede Christian IV, havd e a rv e t sin Olde­ fad e rs Kærlighed til A rk itek tu r og han s Ly st til a t give denne Passion synligt U d tryk . K jøbenhavns Slot havd e a llerede længe væ re t en ube- 70