Forskønnelsen_1919

de Lejlighed til ikke blot at gen se en Række fortræffelige tidligere Arbejder men tillige til at forundres over, hvilke Udkast der var b le­ vet refuserede til Fordel for saa fornærmelige Produkter som de fornyligt figurerende Plaka­ ter, f. Eks. »Ridderen af Randers Bro« og »D. K. Bouillon-Tærning".

for »World Cinema« indtil videre Prisen, ved deres Overholdelse af et vist Fæ llespræg, en diplomatisk Placering af den sørgeligt nød v en ­ dige trykte Programtekst og et sm agfuldt Valg af Farver og Farvesamm enstillinger. Man kan maaske nok med nogen Grund hævde, at d isse Plakater har lige saa lidt med virkelig T egn e­ kunst at gøre som Konditorernes Iskagefigurer med Skulptur, men de besidder i al Fald v isse utvivlsomm e øjenfangede Egenskaber i Farve og L inier, der fremhæ ves lige fortræffeligt af

Aarets Plakatproduktion har ikke bragt nye N avn e frem, om end der er foregaaet en væ ­

sen tlig Forskydning af Produktiviteten blandt de førende Kunstnere. Ej heller syn es Plakatkünsten at have vundet sy n ­ derligt Terræn, hver­ ken indenfor sit fore­ løb ige Speciale: For­ lystelsesp lakaten e l­ ler paa det Felt, der f. Eks. i T yskland er baade det vigtigste og m est typiske: H and elen og Indu ­ strien. Kun faa Teatre har fundet A n ledn ing til at søge kunstnerisk A ssistance vedFrem- stillin gen af deres Plakater. E r n s t Å k e r b l a d og H. E. M e l c h i o r har med sæ d van lig sikker Streg og usikker Farvesans leveret et Par Plakater til S ca­

S v e n B r a s c h ’ s Streg og den anvendte Li­ noleum steknik. Og adskillige af disse Arbejder, f. Eks. P la­ katen for F ilm en »M illionær en gros« med de udsparede G lan slys og den d e­ likate violette Farve, der i den rette Af­ stand giver en glim ­ rende plastisk Virk­ n in g, staar betyde­ ligt over Kollegernes uformuende Forsøg. Men endnu m ang­

ler de hjem lige Filmsplakater, b aa­ de kunstnerisk og bogstaveligt, de store D im ensioner, som de enkelte tyske P la­ kater, der underti­ den giver et paa samm e Gang beun ­ dringsværdigt og b e­ skæmm ende Gæ ste­ spil paa vore Billedteatres Fasader, til Evidens beviser. D en yngre T egnekunsts Primas V a l d e m a r A n d e r s e n har i Løbet af de sidste halvandet Aar kun præsteret en eneste Plakat, den n yd e­ lige Propagandaplakat for den sønderjyske Indsam ling, et Arbejde, hvis L inoleum sfeknik ikke ganske syn es at passe til den tilstræbte Virkning og ganske udelukker eller forgrover Farveovergangene. A x e l N y g a a r d har indenfor samm e Tidsrum udfoldet en usædvanlig, m en stadig desværre kun altfor ringeV irksomhed. Plakaten for »Ge­ orge Dandin« i sit u sæ dvanlig store Format in- deholdl en fortræffelig T egn ing i denne Kunst­ ners Yndlingsfarver grønt og blaat, men var desværre blevet i den Grad overanstrængt med Tekst, at hele nederste Fjerdedel af Plakaten 87

O l u f N i e l s e n

la og den sidste tillige til Thaliateatret, og O l u f N i e l s e n et Par ret ligegyld ige til Fønix- teatret og T ivoli Varieté; selv B ø g e l u d s Evner sy n es at komm e til kort over for denne Opgave, hvad hans Plakat for Tivoliteatret giver et b e­ klageligt Bevis for. Anderledes forholder det sig med Biograf­ teatrene, hvis Interesse for at illustrere Program­ mets døde Tryksværte syn es i glæ delig Stigning. Ganske vist betegner den store, hypp igst an ­ vendte Sværms Arbejder kun en saare svag og utilstrækkelig B egyndelse, men bør dog h il­ ses ven ligt som saadan. N oget højere — m en bortset fra et um isk en ­ deligt Anlæg for Portrætlighed — mere haand- væ rksmæ ssig end kunstnerisk staar E r n s t Å k e r b l a d , hvis Produktion er i stadig Stigen. D o g bærer S v e n B r a s c h ’ s ugentlige Plakater