DenDanskeDiakonissestiftelse_1863-1913

- 52 -

ikke er mig om at gøre om Kirkemurene, men om Menighedens Forsamling; da den findes i Kirken, er det for mig en Selvfølge, at Kirken maa være det rette Sted for den hellige Handling, der efter mine Begreber maa foregaa aabenlyst for alles Øjne, naar vi ikke ville stilles i lige Række med Seperatister, der selv skabe sig en Gudstjeneste efter Forgodtbefindende og derved skille sig fra Landskirken, som vi jo netop ville tjene. Som jeg kender Deres Majestæts Anskuelse, tør jeg nok antage, at min finder For- staaelse! og at Deres Majestæt derfor maaske vilde være saa naadig at tilkendegive Biskoppen, hvorledes Deres Majestæt anser det for ønskeligt, at Indvielsen gaar for sig? Deres Majestæt har unæg­ telig som Protektrice en afgjort Ret til at ytre en Vilje i denne Sag, og denne Viljesytring er det, jeg har haabet muligvis at kunne fremkalde ved at give en Skildring af det foregaaede." Marlborough House, Pall Mali S. W., 21. —22. April 1867: „Jeg læste i Dag en saa dejlig Prædiken af Biskop Martensen for min Datter, og vi følte os begge saa hjemme i Aanden, ret som „naar 2 eller 3 ere forsamlede i mit Navn, der er jeg midt iblandt dem«. Det var Paaske Søndag om Opstandelsen og en Tekst saa rig paa Trøstens Ord og Haab, og saa tænkte jeg paa Dem, og at De saa ofte har (meget) at gennemgaa, men at De vist ogsra finder Deres Engel, der vælter Stenen fra Graven for Dem og lader Dem følge den Opstandne paa Vejen til Livet! — De veed, at jeg stedse er enig med Dem, og at jeg ønsker, at vi saa vidt muligt følger Kaiserswerths Love, der kun er vel overvejet, vel ordnet og i en sand kristelig Aand, fri fra alt Sværmeri og verdsligt Effektjageri. At Biskoppen i dette Øjeblik maaske er frygtsom (for) at bedrage med noget endnu nyt i Menigheden, forstaar jeg, fra hans Stand­ punkt, thi han har ikke alene, men gaar mange Kampe i Møde*), men at han derfor skulde ville lægge mindre Vægt paa vor Sag, tror jeg ikke; han frygter som saa mange at vække Forargelse blandt Fjender, i at give Indvielsen et særegent Præg af en kirkelig Hand­ ling. . . . For nu ikke at drive dette Spørgsmaal til noget, der bragte Tvedragt og Ubehagelighed i Stedet for Velsignelse, saa skulde De hjemme om Morgenen lade Pastor Fich indvie Søstrene med Haands-

*) D et var m idt under de kirkelige Kampe, som førte til Loven om Sognebaandsløsning.