591175998

sted, hvor de boede. Paa basis heraf hvilede alle tandlægebevilliiiger i Danmark, lige til tandlæge- loven i 1916 indførte en ny ordning, Hele denne side af akademiets virksomhed spiller imidlertid ikke større rolle og vilde ikke være værd at omtale, hvis ikke et enkelt tilfælde var kommet til at give anledning til et helt vendepunkt i akademiets historie og til sundhedskollegiets oprettelse1). I december 1801 averterede nemlig en fransk tandlæge, der kaldte sig Alberli, men hvis navn var Albert Ramsault de Tortonval , og som var en fransk adelig emigrant, at han med collegium medicums tilladelse tilbød publikum sin tjeneste med alt, hvad der angaar mundens og tændernes vedligeholdelse, og desuden falbod han medika­ menter for tænderne. Herover klagede hoftand­ lægen Levi til akademiet, og dette skrev da til kancelliet 31. december 1801, at det havde mod­ taget en klage fra Levi. Allerede forinden var akademiet blevet opmærksom paa AlbcrUs aver­ tissement i Adresseavisen. Dette avertissement maatte være uberettiget ikke af den grund, som Levi mente, nemlig at denne havde eneret, men fordi Alberli ikke havde allagt prøve for akademiet paa sine kundskaber i mundens og tændernes syg­ domme og disses behandling. Hertil kommer endnu, at han falbyder medikamenter, hvilket aldeles strider mod et velordnet sundhedspoliti. Da tand­ operationers heldige udførelse udkræver lige saa megen duelighed og øvelse som andre kirurgiske operationer, saa kan akademiet ikke andet end anse hvilkensomhelst hjemmel, collegium medicum x) Kfr. N’o rric: Bidrag til sundhedskollegiets stiftelsesliislorie. — Ugeskr. f. læger 1903 [HofT, Grcdsled, Norrie]: Det kongelige sundhedskollegiuin 1803 — 13. maj — 1903. Kbli. 1903.