591175998

raliteten vedtog saa a t give Halm en forgyldt solvtobaksdaase med en passende inskription, me­ dens Callisen forlangte tilført protokollen, at lian ikke var enig heri! Endelig den 30. januar frem­ vistes den af Winslow besørgede daasc, og Hennings lovede at sende den1). Det er ikke let at danne sig et billede af l i v e t p a a a k a d e m i e t i dettes første aar, men der har aabenbart været arbejdet meget energisk ikke blot af professorerne, men ogsaa af reservekirurg­ erne, som tildels underviste eleverne, tildels assi­ sterede professorerne, men som ogsaa betragtedes som elever og fra 1788 fik ordre til ved forelæs­ ningerne at have deres bestemte plads i cirklen ligeoverfor professoren. 1789 ser man første gang den senere lige op til vore dage saa hyppige klage over mangel paa cadavere, og Hennings maatte henvende sig til inspektøren paa Almindeligt hospi­ tal. Reservekirurgerne boede paa akademiet, og det kunde se ud til, a t de har haft det ret strengt, i alt fald har de næppe haft nøglen til gadedøren, for i 1791 afleverede sekretæren sin gadedørsnøgle, og man besluttede a t forunde (!) adjunkt Schu­ macher den til brug indtil videre efter hans an­ søgning og mod den sædvanlige revers! R e s e r v e k i r u r g e r n e var gennemgaa- ende meget dygtige mennesker, ti man valgte naturligvis de bedste, og der blev adgang for mange, da de oftest efter nogle aars forløb befordredes til embeder navnlig som regimentskirurger. Adskillige fik rejsestipendier, medens de var reservekirurger, og man ansatte da interims-reservekirurger, der, hvis de duede, senere blev fast ansatte. Allerede i 9 Ss iovrigt Axel G a r b o e : Provinsial medicus Halm i Maribo (Lolland-Falsters historiske sam funds aarbog 1921).