591176978

rens Skød og paa Vægten med nyt Underlag til hver, eller paa Undersøgelsesmadrassen med dets eget Underlag. Den mulige Smit­ tefare, hvor mange smaa Børn er samlede, har vi stadig Opmærk­ somheden henvendt paa. Den første Dag, Moderen møder, henvises hun til vor Hjælper gennem mange Aar, Dr. Brøndsted, som lægger Grundvolden til den Journal, som følger Barnet i de Maaneder, det er under Op­ sigt paa Stationen. Journalen hestaar af et stort Oktavark, hvis Forside og Bagside er som her vedføjet paa Planche I og II, me­ dens Indersiden er forbeholdt Vægten og de nødvendige Journal­ tilførsler. Den første Vægt paa Indersiden er Fødselsvægten, som' jo des­ værre, naar Jordemoderen har vejet Barnet, undertiden er præget af Fødselsøjeblikkets Begejstring og derfor er for høj. For do mange Børn, som er fodt paa Rigshospitalet, er Vægten derimod paalidelig nok, og Moderen medbringer for del meste et Kort, hvor ogsaa Vægten ved Udskrivningen fra Rigshospitalet er anført, hvad vi er meget glade ved. lovrigt vil det fremgaa af vor Forside til Jouralen, hvad det er, der væsentligst interesserer os. Vi har brugt dette Skema i de for­ løbne 10 Aar og ønsker ikke at gøre nogen Forandring deri; vi Igennem liere af Spørgsmaalene faar vi Besked om Moderens økonomiske Kaar, gennem andre eftersporer vi, om hun lider af kroniske Sygdomme, som eventuelt kunde paavirke hendes Evne til Diegivning. Vi spørger ogsaa, om Bedstemoderen til det Barn, som møder,, har givet Barnemoderen Bryst, idet del er paastaaet, at den mang­ lende Evne til Diegivning skulde nedarves. At opbygge en bestemt Statistik i denne Henseende er imidlertid meget vanskeligt. Der kan — og navnlig i vort fattige Klientel —’ være mange Grunde til, at en Moder ikke giver Bryst, som ikke hidrører fra hendes mang­ lende Evne. Ved Førstefødsler trænges Moderen ofte meget hurtigt ud i Arbejde og hører derfor straks op; hun kan ved Sygdomme, synes allsaa, at det har virket tilfredsstillende. De Heste af Spørgsmaalene taler for sig selv.