591176978

Diegivninger er bleven afbrudte for tidligt, og faar derved Lejlig­ hed til at diskutere tidligere Fejltagelser fra hendes og undertiden fra bendes Læges Side. Grunden til, at Diegivningen er afbrudt, noterer vi under Rubriken »Helbred«, den burde have sin sær­ lige Rubrik eller Rubriken »Helbred« kunde udgaa, da vi ikke særligt lægger Vægt paa de tidligere Børns Helbred, hvorimod vi altid noterer, om Børnene er døde, og i hvad Maaned eller Aar og af hvilken Sygdom. Ved denne Spørgen faar vi udmærket Besked, om der har været sekundær Mælkemangel ved tidligere Fødsler, da Mødrene saa godt som altid begynder paa Diegivningen trods denne. Den primære Mælkemangel skræmmer vel oftere fra at be­ gynde igen, men forøvrigt er det min Erfaring, at Mødrene maa- ske paavirkede af Agitationen med en vis Ufortrødenhed tager fat paa Diegivningen trods tidligere lidte Nederlag. Vor VÆGTKURVE. Paa Planche 11 saa vi den Vægtkurve, som er indtegnet paa vore Journalers Bagside, hvor den røde Streg angiver el sundt Barns Vægttilvækst i det første Leveaar. Linien angiver en Gen­ nemsnitsværdi for over 20,000 Børn, samlet af Prof. Monrad, men da Gennemsnittet er taget baade fra Brystbørn og Flaskebørn, lig­ ger vore Brystbørns Kurve i Reglen noget højere end den an­ førte, som begynder med en Fødselsvægt paa 6250 Gram og en­ der med 9150 Gram. Til Sammenligning kan jeg anføre en Kurve, som de bruger paa New-Yorks Mælkestationer, som begynder med en Fødselsvægt paa 7 V 2 amerikanske Pund og ender med 20 Pund (et amerikansk Pund = 497 ,05 Gram). Som man ser, ligger denne Kurve noget højere øg vilde vel nok svare til vore Brystbørns Vægt.

Jeg har søgt i det foregaaende at give en lille Forestilling om vort daglige Arbejde. Emnet er dog naturligvis ikke hermed udtomt. Vi slipper ikke for at tage os af mindre Fordøjelsesforstyr­ relser, at give Raad for Kighoste og andre Katarrher af Luft