591176978

t give tieres Børn Die. Og det sker netop ikke, hvis man laver en stor Anstalt, hvor Flaskebørn lige saa vel som Brystbørn finder Hjælp. Man maa samle al sin Kraft om Opmuntring til Diegiv- ningen. Børneplejestationerne har en stor pædagogisk Betydning. De skal ikke blot lære Mødrene Børnepleje i videste Forstand, men ogsaa indskærpe dem Diegivningens Nødvendighed. Denne pædagogiske Opgave har i en vis Forstand været Ho­ vedopgaven i de ti Aar. Modre har lært, at Diegivningen læg­ ger den bedste Grundvold for deres Barns fremtidige Sund­

hed, og Modre! har lært al passe deres Børn paa rette Maade. Vi har haft Modre, som bogstave­ lig var bange for at røre ved deres egne Børn, og som ikke var klare over, hvorledes Bar­ net skulde vådskes og plejes. En Sygeplejerske er da gaaet hjem lil Moderen Morgen efter Morgen, har vadsket og klædt Barnet og har derved efterhaan- den lært Mødrene Barnets rette

Tvillinger, 0 Maancder gamle.

Pasning. Ikke saa faa Modre mødte til al begynde med sjuskede i deres Paaklædning og med Børn, som var uvadskede og daarligt passede. Disse Modre opdagede, at Stationernes andre Modre og deres Børn saa helt anderledes ud, og af sig selv sørgede de for næste Gang al møde i en helt anden Tilstand. Børneplejestationerne har forøvrigt lejlighedsvis øvet pædago­ gisk Indbydelse paa Kredse, hvis Modre ellers ikke søger Statio­ nerne. 1 Marts 1914 lod vi i Nimbs Festsal afholde en Foredrags­ række »Barnet«, i hvilken en Række af vore mest ansete Mænd og Kvinder paa Pædiatriens og Pædagogikens Omraade talte for en stor Tilhørerkreds. Stationerne har dernæst hjulpet hver diegivende Moder, som regelmæssigt besøgte Stationen, og som fulgte Lægens Anvisnin­ ger, med een Liter sod Mælk dV/r/hVy, saa længe Diegivningen va­