292672314

Patienterne, men et Onde, der tilføjes dem. Den herskende Opi­ nions Feltraab har fra først til sidst været dette: Hvilke Sikker­ hedsforanstaltninger maa der træffes for at hindre Lægernes Overgreb ved Bedømmelsen og Behandlingen af de Sindssyge? Denne Stilling til Spørgsmaalet forekommer mig saa skæv som mulig; den kan ikke nøjes med at betegnes som ensidig, den stiller i Virkeligheden hele Sagen paa Hovedet. Og ikke blot er det en daarlig Tak til Lægerne, som har brugt dette Aar- hundrede til at skaffe de Sindssyge Hospitaler og hospitals­ mæssig Behandling; men hvad værre er: Den rejste Be­ vægelse vil blive til ubodelig Skade for de Sindssyge. Vort Løsen har været: Gør Porten høj, gør Døren vid; i Mod­ sætning hertil vil man nu paa enhver Maade vanskeliggøre det for de Syge at komme til os. Vi har arbejdet paa at faa Folk til at forstaa, at Sindssygdom er en Sygdom som enhver anden; nu skal de stakkels Patienter atter have Galehusstemplet paa sig, det skal regnes for en Skam og Skændsel at have været indlagt i et Sindssygehospital. Vi har aabnet vore Asyler som Fristeder for de Syge, hvor de til deres eget Bedste skærmes mod ydre Paavirkninger; til Tak slaar man nu om sig paa den uforsvarligste Maade med Ord som «Inde- spærring» og «Tvangsmidler». Kort sagt: Vi ere satte mindst en Menneskealder tilbage i Tiden, eller rettere: Vi ere bievne kastede et godt Stykke tilbage mod Barbariet, og den hele Bevægelse skal nok vise sig at faa vidtrækkende Følger. Dette er ikke Ord, skabte af en øjeblikkelig Indignation; Tiden vil vise, at jeg har Ret. I Sammenligning med disse sørgelige Konsekvenser for Befolkningen og dens Sindssyge er det af underordnet Be­ tydning, omend i og for sig beklageligt, at en Hospitalsservice er bleven bragt i ufortjent Vanry. Naar jeg nu ser tilbage paa denne 6te Afdelings Trængselstid, forbauses jeg egentlig over, at vi har baaret vor Skæbne saa taalmodigt. Og der­ som Nogen tror, at Uvejret nu efter halvtredie Aars Forløb