292672314

om et kommunalt Kontor eller et Gasværk, vilde Tiden have kunnet læge Saarene; men en Humanitetsanstalt forvinder næppe nogensinde at have været saa dybt i Miskredit. Navnet 6te Afdeling har faaet en Klang, som bestandig vil skurre i Ørene. En Sindssygeafdeling kan ikke undvære Publikums Sympati; den er en Livsbetingelse for den. Og det samme gælder den Mand, som leder Afdelingen; hans Stilling kræver, at han nyder ikke blot almindelig borgerlig Agtelse, men en kvalificeret Agtelse. Han maa staa i Befolkningens Øjne som en Hu­ manitetens Apostel, helst som en Engel i hvide Klæder. Og selv om man ikke omgiver hans Hoved med en Glorie eller lader Vinger voxe ud paa hans Skuldre, maa han i alt Fald være ubetinget respekteret, og han kan ikke taale at have faaet Navn paa sig for Haardhed og Hjerteløshed. For Publikums Domstol betragter jeg min Sagsomhaab- løst tabt. Og dog sørger jeg ikke derover; thi jeg føler, at der er gjort mig Uret. Det faar derhos være minTrøst, at jeg intet fortryder, og at Ingen af de Mange, der erfaldet over mig, har kunnet sige mig, hvad jeg egentlig skulde have gjort andet, end hvad jeg gjorde. Men jeg fyldes med dyb Lede ved Erindringen om al den Jammerlighed, jeg har været Vidne til, den forsigtige Tagen Afstand fra mig, den Maade, hvorpaa Mænd, som jeg har arbejdet sammen med i disse Sager, har staaet Skoleret for Pressen og udleveret mig til Bladnegerne paa Naade og Unaade. Jeg var i Forvejen ganske grundigt desillusioneret, jeg var saa temmelig fortrolig med den gennemgaaende Sjofelhed i Tænkemaaden, der ud­ mærker Flertallet af Mennesker; men ved denne Lejlighed forekommer det mig rigtignok, at deres fejge Karakterløshed og deres F'ordomsfuldhed er traadt frem paa særligt utiltalende Maade. Mine kære Bysbørn har i den forløbne Tid sagt en utrolig Mængde Dumheder; men der er vist ikke En, der flauer sig nu bagefter. Jeg kan ikke engang vente den