292672314

de over deres Patienter førte Sygehistorier er at sætte dem i en alvorlig Samvittighedskollision. Saa vidt mig bekendt, er et saadant Krav fra Autoriteternes Side ogsaa uden Præ­ cedens, og hvis det fremkom paany, vilde det vist være paa sin Plads at begære en Retskendelse for, at man er forpligtiget til at efterkomme det. Fremgangsmaaden er desuden upraktisk. Der er ingen­ lunde Sikkerhed for, at Sygehistorien indeholder hele det Mate­ riale, der staar til Lægernes Raadighed. tiget Hospitalsafdeling maa Journalføringen nødvendigvis blive mangelfuld, kan endog for en Del komme til at bestaa af rent fragmentariske, i en egen Hospitalsjargon affattede Be­ mærkninger, der afgive de nødtørftigste Støttepunkter for Hu­ kommelsen eller tjene som Meddelelsesmiddel mellem Lægerne fra Dag til anden, men som ikke kunne være til væsentlig Nytte eller Oplysning for Andre. Et saadant raat eller utilstræk- * keligt bearbejdet Materiale, hvor Iagttagelserne oftest ere hen­ stillede som Fakta uden Motivering eller Bevisførelse, uden at Overvejelserne pro et contra ere medtagne, vil altid staa tilbage for en paa sædvanlig Maade frit redigeret Erklæring. En saadan udarbejdes vel hovedsagelig paa Basis af Journalindholdet, men suppleres dels ved det i Erindringen bevarede, dels fra Ind­ holdet af Breve, private Optegnelser og lignende Kilder. Om fornødent kan jo den paagældende Myndighed stille de sær­ lige og yderligere Spørgsmaal, som den maatte ønske be­ svarede. løvrigt har Etatsraad Brun selv sørget for at fremlægge tilstrækkelige Data til Bedømmelsen af hans mentale Forfat­ ning. Der foreligger en hel Række Piecer og Bladartikler fra hans Haand, og det lader sig let erkende, at hans sørge­ lige Sygdom mere og mere har taget Magten fra ham, saa at han giver sin Ophidselse Luft paa stedse mere ube­ hersket og voldsom Maade. Hans Harme var fra Begyndelsen dir­ rende, blev senere fnysende, og er endt i det rent hvidglødende.

1 en stærkt beskæf­