292672314

rent monstrøse Paastande. For slet ikke at tale om Beskyldnin­ gerne mod de to Hovedpersoner, Dr. Stage og mig, skal jeg blot nævne, at den tredie i Komplottet, Dr. Christiansen, an­ gives at have følgende Motiv til sin Meddelagtighed. Dr. C. har ved fejlagtig Behandling af Etatsraadens Hustru forvoldt dennes Død. Altsaa er det en Velfærdssag for ham at skaffe Etatsraaden af Vejen og derved forhindre Paatale fra hans Side. Det er derfor, Dr. C. vil have ham erklæret for sinds­ syg og gjort uskadelig ved Indespærring. Dersom dette ikke er vanvittig Tale, opgiver jeg for bestandig at demonstrere for Lægfolk, hvad man forstaar ved Vrangforestillinger. Skulde der endnu være Nogen, der har Mod til at plaidere for Etatsraad Bruns aandelige Sundhed, beder jeg Ved­ kommende først søge Kendskab til Sundhedskollegiets hidtil tilbageholdte Forhandlinger om denne Sag. Det er vel et Spørgsmaal, om det ikke engang kommer til at stille sig saa- ledes, at simpel Retfærdighed mod de implicerede Læger kræver disse Forhandlingers Offentliggørelse. der en vigtig faktisk Oplysning, jeg først og fremmest ønsker at fremlægge. Man har nemlig almindelig fremstillet Sagen saaledes, at jeg alene paa Grundlag af en io Minuters Samtale foranledigede hendes saa meget omtalte Tvangsindlæggelse (i 1894). Sandheden er den, at det drejer sig om en Patient, for hvem man allerede i 1889 søgte min Hjælp, idet jeg den­ gang tilkaldtes af den Syges Moder og Huslæge. I den Tid, Indlæggelsen foregik, stod jeg i Forbindelse med de forskellige Læger, der havde haft med Patienten at gøre, ikke blot ved Korrespondance, men ogsaa gennem indgaaende mundtlige Konferencer. Endvidere førte jeg tilsvarende Forhandlinger med Patientens Familie, ligesom jeg havde Lejlighed til paa 2* Med Hensyn til den

Grevinde Schimmelmann 'ske Sag er