292672314

tænke sig, at en saadan rent negativt formuleret Erklæring skulde være afgivet simpelthen som et Vaaben mod mig i Patientens Haand. Den Maade, hvorpaa Grevindens Indlæggelse i 6te Af­ deling foregik, synes i særlig Grad at have allarmeret Folk. Dette ses saaledes af Forhandlingerne i Borgerrepræsentationen d. 5 Nvbr. 94. Vel hed det sig, at man kun i al Alminde­ lighed diskuterede Grundsætningerne for sindssyge Patienters Hospitalsindlæggelse, og Opinionens Ordfører, Professor Torp, værgede sig gentagne Gange imod, at hans Udtalelser skulde være rettede mod bestemte Personer og Begivenheder. Dette var imidlertid en Selvskuffelse; trods alt stak Grevinden hvert Øjeblik Hovedet frem, saaledes i den Yttring af Ordføreren, der refereres S. 789 i de stenograferede Forhandlinger: «Det var et ubestrideligt Faktum, at Overlægen kan paabyde, at Ind­ læggelse skal finde Sted. Naar han under et eller andet Foregivende kan lokke en Person ind, smække Døren i for ham og hindre ham i at komme ud, er det en Tvangsind­ læggelse». Dette «Faktum» er ganske i Strid med, hvad der virkelig er foregaaet. Derfor protesterede Borgmesteren ogsaa med et «Nej» og fremhævede, da han senere fik Ordet, at Overlægen ikke havde med selve Indlæggelsen af Grevinde S. at gøre. (Fhlgr. S. 802). Dette oplystes iøvrigt allerede ganske utvetydigt under Forhandlingerne d. 15 Oktbr. s. A. paa Grundlag af min oprindelige til Borgmesteren givne Fremstil­ ling af Sagen. Jeg har det Princip aldrig at narre mine Patienter ind paa Hospitalet under falske Foregivender, og for Grevinde S.s Vedkommende erindrer jeg ganske bestemt, at jeg, efter at hun havde anmodet om min Assistance i An­ ledning af de formentlige Forfølgelser, hun var Genstand for, erklærede hende, at jeg vilde lægge Sagen i Politiets Haand. I Overensstemmelse dermed gjorde jeg Anmeldelse paa nærmeste Politistation og udfærdigede den til eventuel Hospitalsindlæggelse fornødne Attest; men Indlæggelsen er