292672314

derefter effektueret uden min Medvirkning. Jeg indser ikke, hvad andet jeg havde at gøre, og jeg tager ikke i Betænkning at erklære, at jeg imorgen den Dag, hvis jeg kom i den samme Situation, vilde bære mig nøjagtigt ligesaadan ad. En anden Ting er, at det nu maaske ikke vilde have samme Virkning; men Ansvaret havde jeg i alt Fald paa den Maade fralagt mig. Paa det anførte Sted i Forhandlingerne staar «lukke» ind i Stedet for at lokke, hvad jeg imidlertid gaar ud fra er en Trykfejl. Derimod antager jeg, at Udtrykket «smække» Døren i er Ordførerens eget, skøndt jeg ikke indser, hvor­ for Sprogbrugen ikke tillader os paa 6te Afdeling lige­ som andre Mennesker at lukke Dørene. Det er imidlertid en Erfaring, at der altid ved Omtalen af Sindssygeforhold indføres en egen Terminologi. Paa andre Afdelinger «indlægges» de Syge, hos os «smides de i Cellerne». Men navnlig Onde­ spærres« de; dette ominøse Ord har faaet en saa meget urimeligere Anvendelse, som det er en af 6te Afdelings faa Fortjenester, hvis den har nogen, at den ivrigt bekæmper de Syges Indespærring i enhver Form. Man kalder det jo dog heller ikke^.Indespærring, naar en af mine medicinske Kolleger sætter en Plakat paa Patientens Dør med Paaskrift: «Besøg forbudt«, eller naar han simpelthen overhører en Tyfus­ patients Forlangende om, at han øjeblikkelig vil op og hjem, fordi han er utilfreds med den Sulteføde, der bydes ham. Sagen er, at Lægen under Omstændigheder ikke ser en Villiestilkende- givelse heri, men en delirerende Yttring, som han mener sig berettiget til at negligere. Skulde man da paa en Sindssyge­ afdeling være afskaaren fra at modsætte sig de tilsvarende Forlangender? I saa Fald blev Gerningen en fuldstændig Farce, som ingen alvorlig Mand kunde finde sig i at med­ virke i. Det er jo netop det sørgelige ved den Sygdom, vi tale om, at Patienterne oftest mangle Sygdomserkendelse og selv føle sig