292672314

Lejlighed og selv holde en Forsvarstale; efter min lange Taushed kunde jeg ikke tænke mig nogen mere fornem De­ but end denne for Højesterets Skranke. Men dels trækker Sagen ud, dels giver den kun delvis Anledning til at frem­ drage, hvad der er mig magtpaaliggende. Dertil kommer, at jeg er saa lykkelig at have en Defensor, til hvis Iver og Dygtighed jeg nærer den største Tillid, medens jeg ikke ambi­ tionerer selv at kunne bidrage til den juridiske Belysning af Sagen. Imidlertid imødeser jeg med den mest levende Inter­ esse dennes Udfald og sætter det Haab til Højesterets Dom, at den maa komme som et vægtigt Punktum, og at den maa bringe en retledende Meningstilkendegivelse ogsaa for læge Læsere. I denne Henseende kan jeg nemlig umulig være tilfreds med Overretsdommen. Jeg kan ikke nøjes med en Dom, der trods sin Konklusion gaar mig imod, for saa vidt den i sine Præmisser aander umiskendelig Sympati med min Modpart og Misbilligelse af min Færd. Anderledes kan jeg i alt Fald ikke læse denne Dom med dens Reservationer og indskræn­ kende Tilføjelser. Den være nok saa juridisk korrekt; for en Lægmands Øje bliver den dog ganske misvisende i sin Af­ fattelse, fordi den følger Klagerinden Punkt for Punkt i hendes Paastande uden at give Plads for den tilsvarende punktvise Gendrivelse deraf. Det er mig i Virkeligheden ganske ubegribeligt, hvad. man i denne Sag mener at kunne bebrejde mig. I alt Fald har den rejste Klage for den væsentligste Del en ganske fejl Adresse. Navnlig ønsker jeg at fremhæve, at det ifølge den gældende Forretningsgang ligger ganske udenfor min Kompe- tance at indlægge Patienter i Hospitalet. Mit Forhold er i saa Henseende som enhver praktiserende Læges i Byen. Klagerinden har konsuleret mig for sin Sindssygdom; — der er rigtignok paastaaet, at hun led af nervøs Hovedpine, men jeg véd virkelig ikke, hvorfor jeg i saa Tilfælde skulde have skrevet hende for Morbus mentalis. Prisen er den