292672314

har paapeget. Han indrømmer, at en Sindssygelæge f. Ex. kan overvurdere en Patients Farlighed; men en Patient, der anses for farlig for Omgivelserne, gør sandelig hverken An­ staltens Læger eller dens øvrige Funktionærer nogen Glæde ved sin Nærværelse, er meget snarere er stadig Kilde til Skræk og Ubehageligheder. Hvis derfor en Sindssygelæge i et tvivl­ somt Tilfælde skulde være tilbøjelig til at gaa paa Akkord med sin Samvittighed, har han al mulig Grund til at gøre det paa den Maade, at han sørger for at slippe af med den Syge, i Særdeleshed da han i modsat Fald risikerer bagefter at blive skældt fra Hæder og Ære af Patienten eller dennes Paarørende. 1 Prof. Torps andet Foredrag (Frhlg. S. 791) hentyder han til visse Anskuelser, der har gjort sig gældende i den nyeste Lægevidenskab, og til den Fare, der opstaar af, at en Læge er yderliggaaende Tilhænger af disse Teorier. Han nævner i denne Sammenhæng Lombroso, et Navn, der synes i særlig Grad at besidde Evnen til at bringe Juristernes Blod i Kog. Jeg skal om denne meget omstridte Forsker kun sige dette, at han og navnlig hans Skoles Ensidighed var iøjnefaldende og gav Kritiken let Spil. Men nu er det gaaet som saa ofte, at den oprindelige Enthusiasme er afløst af en Reaktion, der paa sin Side gaar over Stregen. Naar der ad Aare er tilvejebragt Balance, vil vi opleve, at Lombroso uden Modsigelse aner­ kendes som den, der har bragt P'orstaaelsen af «Forbryder- mennesket» et stort Skridt fremad. Man maa derfor være varsom med at stille sig altfor afvisende overfor hans Lære; meget mere gælder det at søge at vinde Forstaaelse af, hvad det er, han har bragt, en Forstaaelse, som Prof. Torp aaben- bart endnu mangler. Det er nemlig ganske misvisende, naar han taler om, at der ved L.s Lære «er opstaaet en Tilbøje­ lighed til at kalde Halvdelen af Menneskene for gale», og det er ikke mindre vildledende, at han sammesteds betegner en af mig skreven Afhandling om Kleptomani som smittet af