292672314

den omhandlede Opfattelse. Som tidligere nævnt kan denne Afhandling bruges til at vise, at jeg undertiden sygdom; men den egner sig ikke til at godtgøre, at jeg er for tilbøjelig til at diagnosticere denne Sygdoms Tilstede­ værelse. Jeg maa overhovedet protestere bestemt imod, at der mellem Sindssygelægerne her i Landet skulde herske nogen Tendens til paa yderliggaaende Maade at bringe de antydede Doktriner til Anvendelse. Den samme Protest retter jeg mod Hr. Assessor Lassen, som i sit Indlæg (S. 800) endnu en Gang bringer «de nyligt opkomne Lombroso’ske Teorier« og deres Fare paa Bane. Jeg opfordrer D’Hrr. til at oplyse, hvem det er, de mener. Vi er herhjemme 4—5 Mænd, som afgiver det store Flertal af Tilregnelighedser- klæringer. Hvem af os er det, der er forfalden til en saadan Ensidighed, at han lader «visse Tegn ved Ørene« o. dslg. være afgørende for sin Bedømmelse af tvivlsomme mentale Tilstande? Og hvis De Ingen kan nævne, er det en Utilbør- lighed at fremsætte saadanne tilslørede Sigtelser i en offentlig Debat. Det er mig endnu magtpaaliggende at paatale den Yttring, der gengives i Frhlgrne S. 793, at «det er en almindelig Mening, at Omgangen med Sindssyge kan paavirke enkelte Læger saaledes, at de selv blive abnorme.« Mon Prof. Torps Sag­ kyndige ikke har oplyst ham om, at denne «almindelige Mening« strider mod al Erfaring? Og mon han selv kan have overset den Betryggelse, der ligger i, at Over­ lægen paa vore Sindssygehospitaler ikke staar ene, men virker sammen med en hel Lægestab. Ganske vist kan Overlægens Autoritet altid ventes at gøre sig gældende overfor de Yngre; men de skiftende Kandidater repræsentere paa den anden Side en stadigt vaagen Kritik, der ikke vil undlade at give sig Udtryk. Dertil kommer den paa længere Aaremaal ansatte Reserve­ læge, der ikke er ganske ung og staar med en betydelig Er­ faring; om ham kan det i alt Fald ikke antages, at han lader

overser Sinds­