292672314

seende». Allerede denne Fordring viser, hvorledes selv ret­ sindige og klarttænkende Folk ser paa Sindssygdom i For­ hold til anden Sygdom. Havde Fru N. N. ligget paa en kirurgisk Afdeling med en uhelbredelig Kræft og var bleven udskreven, fordi den ikke kunde opereres, vilde Enhver let se, at den Syge burde forskaanes for den Oplysning, som nu, hvor Talen er om et uhelbredeligt Onde af mindst lige saa sørgelig Art, findes «rimelig og billig». Men endvidere med­ deler Brevskriveren, at han og Fru N. N.s mange Venner og Bekendte «ikke forstaa, at hun kan kaldes sindssyg*. At hun har de og de Ejendommeligheder, «kan jeg ikke anse for Sindssyge* — — «ligesom jeg tror, at mange Læger herunder ofte henfører Sindstilstande, som andre fornuftige Mennesker ikke kan finde abnorme*. Denne Mand, som efter alt, hvad jeg véd om ham, for­ tjener den største Højagtelse, synes ganske at mangle For- staaelsen af, at den saakaldte «sunde, almindelige Menneske­ forstand* i videnskabelige Spørgsmaal er nogenlunde ens­ betydende med almindelig Fordom og almindelig Uvidenhed. Jeg har ingen Grund til at tro, at der ligger nogen personlig Braad i den Tilkendegivelse, hvormed han slutter sit Brev, og jeg vil derfor, hvis disse Linier skulde komme ham for Øje, blot svare ham med disse Ord: Vi taler om to forskel­ lige Ting; De taler om Sindssygdom i en eller anden populær Forstand, jeg taler om en bestemt Kategori af Hjernesyg­ domme, som jeg kar offret et særligt Studium siden den Dag, jeg blev medicinsk Kandidat. løvrigt beder jeg den ærede Brevskriver undskylde, at jeg har benyttet denne Sag her; men den forekommer mig ganske særlig instruktiv. For at fremdrage endnu et Exempel, der skyldes en Jurist, skal jeg for sidste Gang vende tilbage til Borger­ repræsentanternes Forhandlinger i 1894, der har været mig en uudtømmelig Kilde til Studier. Man ser her Dr. jur. Lassen opkaste sig til Højesteretsdommer i et rent psy