292672314

kiatrisk Stridsspørgsmaal. Ved Omtalen af den Grevinde Schimmelmann’ske Sag yttrer han sig nemlig saaledes (Fhdlgrne S. 800): «Efter den senest fremkomne Erklæring maatte det anta­ ges, at det var Overlægen paa 6te Afdeling, der havde skønnet fejl». Han hentyder her til de to tilsyneladende modstridende Opfattelser af Grevindens Tilstand. Det er nu for det første klart, at mellem det at finde en Ting og ikke at finde den er der vel en faktisk Uoverensstemmelse, men ingen Modsigelse, ligesom det vel maa erindres, at Overlæge Helwegs Udtalelser om Grevinden referere sig til et Tidspunkt, hvor hendes Tilstand kan være undergaaet væsentlige Forandringer. Men selv forudsat, at det er en og samme Ting, de to P'agmænd taler om: Hvis den ene siger sort og den anden jeg forstaa, om man deraf sluttede: Saa har den altsaa været graa; en ensidig Tilbøjelighed har faaet d’Hrr. til at se resp. en for mørk og en for lys Nuance. Naar derimod en Lægmand erklærer: Altsaa har Tingen været hvid, saa er dette en saa ubegribelig Anmasselse, at man i høj Grad forundres over, at det er en af vore skarpsindigste Jurister, der gribes deri. Jeg skal omtale endnu en tredie Lægmand, en Premier- lieutenant i Marinen, som er optraadt paa Tryk som psykia­ trisk Sagkyndig og har givet en Mand Sundhedspas. Det er i den Brun’ske Piece «Vore Hospitaler«, at der mellem Bi­ lagene findes en Erklæring fra Vedkommende om, at Etats- raaden «intet Øjeblik har lidt af Sindssygdom«. Jeg véd ikke, hvad der er Hr. Premierlieutenantens Specialitet; men lad os forudsætte, at han er f. Ex. Torpedomand. Det er da klart, at dersom jeg offentlig erklærede, at han efter min Mening var kommen rent galt fra Bedømmelsen af, om Skruerne vare løse eller faste i hans Torpedoer, saa vilde Ingen være i Tvivl om, at jeg prostituerede mig. Jeg faar Satisfaktion den Dag, Premierlieutenanten erkender, at hans Optræden i denne Sag har været en Prostitution. Men den Dag oplever jeg ikke.

hvid, kan