292672314

under, og som overalt maa lægge Ryg til. Men det kan dog ikke undgaas, at det Personale, der er i uafbrudt Virk­ somhed i Afdelingen, kommer til at lide meget under de Krænkelser, der tilføjes den, og det Odium, der klæber ved den. Hvis man overhovedet anser det for muligt at besværge Stormen, maa man først og fremmest søge de Mangler af­ hjulpne, der klæber ved Afdelingen. Det er imidlertid ikke saa ganske let at komme til Erkendelse af, i hvilket Omfang den skal reformeres. Spørgsmaalet er ikke blot, om det, der tilstræbes opnaaet, vilde komme til at staa i rimeligt Forhold til det økonomiske Offer, der maatte bringes, men ogsaa, hvorvidt man ved eventuelle Forbedringer og supplemente­ rende Ombygninger vilde sikkre sig at tilfredsstille Befolk­ ningen. Efter de hidtidige Erfaringer ere Udsigterne hertil ikke gunstige. Ved den i 1887 stedfundne Udvidelse blev Sinds­ sygeafdelingen helt igennem reorganiseret; saa vidt det for Haanden værende Apparat har tilladt det, er der paa alle Punkter arbejdet hen til en Forbedring af Forholdene. Da ingen Andre vil rose os, maa vi gøre det selv, og jeg skal da navnlig henlede Opmærksomheden paa Gennemførelsen af den kvindelige Sygepleje, en Reform, til hvilken der, hvad Mandsafdelingen angaar, ikke kan opvises noget Sidestykke andetsteds. Jeg tør i det hele sige, at der er tilveje­ bragt ganske væsentlig forbedrede Betingelser for de Syge med Hensyn til deres Regimen og Behandling. Naar det nu alligevel efter 9 Aars Forløb saa lidet er lykkedes Afdelingen at vinde Befolkningens Tillid og Sympati, at den tværtimod er kommen i stærk Miskredit, saa tyder allerede dette paa, hvor vanskelige Vilkaar den arbejder under, og hvor svært det altid vil være for den at honorere Fordringerne. Idet der derfor paany bliver Tale om at reformere, forekommer det mig, at det Spørgsmaal paatvinger sig, om man ikke, i Stedet for at gøre yderligere Forsøg paa at tilvejebringe noget til