292672314

rørende saa nær paa Livet, er det vanskeligt for alle Parter at falde til Ro og finde sig i det uundgaaelige. Man fristes desuden let til forhastede Udskrivninger, fordi man er under en stadig, utaalmodig Pression fra Patienternes og deres Slægtninges Side. Paa den anden Side rummer det maaske ogsaa en Fare, naar Stedets Nærhed gør Adgangen alt for let. Det har ganske vist været et meget tiltalende Træk i 6te Afdelings Virksomhed, at den har staaet saa at sige med aabne Arme og modtaget En­ hver, der søgte et Asyl. Men det synes jo ikke, som om Befolk­ ningen har forstaaet at paaskønne dette Gode, og det maa i alt Fald indrømmes, at vort brede, rummelige Humanitetsprincip, saa tiltalende det end i og for sig har forekommet os, ikke kan siges at være det rette Middel til at modvirke de temerære Ind­ læggelser, der befrygtes saa meget for Øjeblikket. Overhovedet er der adskilligt, der taler for, at de i mange Henseender saa van­ skeligt stillede Hospitalsservicer af Pavillon I’s Art vilde kunne erstattes ved Oprettelsen af moderne Receptionsafdelinger paa de egentlige Sindssygeanstalter, i alt F'ald hvor disse ere beliggende i nogenlunde Nærhed af de store Byer. Det er ikke min Mening, at man skal bøje sig for den Fordom, der raader med Hensyn til Sindssygeforhold over­ hovedet, — endskøndt jeg som sagt kan tænke mig den Even­ tualitet, at man engang i Tiden kan lukke Sindssygeanstalterne, fordi Folk ikke vil bruge dem. Men det turde maaske være klogt at inddrage de lige under Publikums Øjne frem­ skudte Optagelsesstationer, naar det viser sig, at de opfattes som en stadig Trusel mod Borgernes personlige Frihed. Og der er navnlig Grund til at gøre endog meget store Ind­ rømmelser overfor en særlig rodfæstet Misstemning mod be­ stemte Institutioner. Nedlæggelsen af 6te Afdeling vilde i alt Fald afgive en eklatant Modvægt mod den Anskuelse, at det organiserede Sindssygevæsen virker med udstillede Fælder, og at Sindssygelægerne gøre sig en Fornøjelse af at indfange Folk til deres Anstalter.

Made with FlippingBook - Online magazine maker