292672314

Selvfølgelig havde jeg hellere set, om Andre var traadt i Skranken for mig; men i Mangel deraf maa jeg selv slaa fra mig. Jeg havde tænkt, at de løbende Aar skulde bringe mig og min Afdeling nogen Oprejsning; i Stedet for gaar Stemningen os lige haardt imod. Det havde været mit Ilaab, at de Mænd, der i sin Tid vare uretfærdige imod mig, vilde søge Lejlighed til at gøre mig Afbigt; men Ingen har følt dette som et Billighedskrav. Jeg maa ogsaa ærligt bekende, at jeg havde regnet paa noget mere Mod og Mands Hjerte hos vore kjøbenhavnske Kolleger. Det kom jo dog netop an paa at støtte os paa tværs af Strøm­ men og trodse igennem, at vi beholdt vor Søgning. Men med al Anerkendelse af de Forsøg, der i saa Henseende ere præsterede, kan jeg ikke fragaa, at man nok saa meget er gaaet udenom. Skrækken for Ansvaret ved at stille Diagnosen Morbus mentalis har dels bevirket, at vi i disse Trængselsaar have set flere Patienter end sædvanligt indsmuglede under de bekendte tvetydige Etiketter («Nervøse Tilfælde«, «Hjerne- affektion« o. dslg.), dels har man foretrukket at henvise til de forskellige private Sindssygeanstalter, der under Navn af «Nervekliniker» have haft nemt ved at leve højt paa vor Ruin. Dette er i og for sig let forklarligt, og jeg har ingen Ret til at bebrejde de praktiserende Læger, at de have ment at maatte vise forøget Forsigtighed og at tage skyldigt Hensyn til deres Klientels Følelser. Jeg siger kun, at det vilde have været os til uvurderlig Nytte, hvis Lægestanden i højere Grad havde følt det som sin Opgave ikke blot i Ord, men i Ger­ ning at vise Verden, hvor liden Grund der var til at svigte os. Endelig have vi af og til næret det forfængelige Haab, at en eller anden af de gode Venner, vi i Tidernes Løb have vundet os mellem Patienterne, kunde faa Lyst til at træde op og værne om 6te Afdelings Rygte. Ogsaa i denne Henseende ere vi bievne skuffede; vi have i alt Fald maattet nøjes med et enkelt velment, men spagfærdigt Indlæg, der ganske druk