292672314

philosophus mansisses. Jeg har dertil kun at svare, at der kommer et Punkt, hvor man ikke længere spørger, hvad man staar sig ved, fordi man intet har at tabe, og hvor man dog i alt Fald vil have den Tilfredsstillelse engang at lette sit Hjerte. Det kan i Virkeligheden ikke gaa mig værre, end det allerede er gaaet. Jeg staar her som en slagen Mand. Saa- ledes som jeg træder frem for mine Læsere, er jeg vel omtrent den mest upopulære Figur i Kjøbenhavn. Der er jo fuldstændigt Frislag paa mig, og det er ikke langt fra, at man peger Fingre ad mig paa Gaden. Derfor er det, jeg engang vil prøve at faa at vide, hvad det er, jeg har gjort. Jeg maa forsøge en Redegørelse, jeg maa appellere til den tænkende Læsers Ret­ færdighedsfølelse og paakalde hans Beskyttelse, jeg maa se at faa nogen Satisfaktion og om muligt at genvinde noget af min Prestige. Jeg spørger altsaa: Hvad har jeg gjort? Og hvis jeg ingen Ting har gjort, saa lad mig i alt Fald være i Fred. Lad det nu være nok! Der er dog ingen Rimelighed i, at jeg skal blive ved at være Priigelknabe, naar jeg ingenting har gjort. Det er iøvrigt ikke blot min Prestige, det drejer sig om. Ser jeg bort fra, hvorledes jeg er ramt i mine øvrige vitale Interesser, bliver der tilbage en rent praktisk Betragtning af, hvad hele denne Historie har kostet mig i Kroner og Øre. Der er rejst en Erstatningssag imod mig, den saakaldte Sypigesag. Jeg véd ikke, om min Modpart kan gøre sig Haab om de 10,000 Kr., hun forlanger; men vist er det, at jeg allerede er bleven af med dem. Det er et rent elementært Regnestykke, der skal til for at godtgøre, at denne Sag og hvad dermed hører sammen har kostet mig baade 10,000 Kr. og mere til. Jeg tager her med i Beregningen, at Folketinget har frataget mig mit Honorar som Retslæge; det er nemlig bleven mig sagt fra meget kompetent Side, at jeg heri maatte se et Udtryk for den raadende Misstemning mod mig. Disse