292672314

hytte sit Skind; men jeg er ikke vis paa, at jeg i min Stilling kan undslaa mig ved at gribe ind. Der er forskellige meget omtalte Hospitalsindlæggelser, ved hvilke jeg f. Eks. godt kunde have ladet Huslægen tage noget mere Affære, og jeg har navnlig Grund til at tro, at de paagældende Kolleger vilde have været fuldstændig villige til at udstede de fornødne Attester. Men en saadan Forsigtighed har jeg unægtelig for- smaaet; naar jeg dog skal have det moralske Ansvar for en Indlæggelse, giver jeg lige saa gerne Navn til, og jeg haaber, at jeg aldrig skal blive tvungen til at gøre Brug af Straamænd. Forsigtighed er en god Ting, men den kan ogsaa overdrives. Jeg prætenderer for mit Vedkommende at være en forsigtig Mand; hvad der er mere, er af det onde. Det var ikke ønskeligt, om det nogensinde kom dertil, at Lægekunsten og dens Dyrkere satte Præmie for den Ræveklogskab, der aldrig tør vove sin Trøje og altid holder sig en Bagdør aaben. Jeg vender tilbage til Beskrivelsen af den aandelige Farsot, som naaede over vore Grænser. Det var naturligvis ikke uden Interesse for mig som Fagmand at være Vidne til, hvorledes den tog fat og bragtes til at fænge. Den overvejende Følelse hos mig har dog været Skam over den Samtid, jeg tilhører. Det er i mine Øjne i højeste Grad sørgeligt og forargeligt, at en samvittighedsløs Presse, stimuleret af en utilregnelig Olding, har formaaet at rejse en Bevægelse som denne, der i sin dybeste Grund er en Fornærmelse mod Lægestanden i dens Helhed og navnlig røber en højst nedslaaende Mistillid til os Sindssygelæger. Vor specielle Virksomhed er i sig selv den tungeste, man som Læge kan vælge, og den bliver ikke lettere, naar man opdager, at den i Folks Øjne staar som en ren Profosbestilling. Det er faldet mig noget vanskeligt at vænne mig til dette nye Synspunkt for min Gerning; men det er i Virkeligheden den Grundbetragtning, jeg møder selv hos de velvilligste af dem, der drøfter Sagen, at Indlæggelse og Behandling i min Hospitalsafdeling ikke er et Gode , der bydes