KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Slottet.

110

stor Sal, der f. E. 1634 benyttedes til Ridderslag. I det bagerste Taarn indrettedes 1542 2 Krudtkamre foroven, men ved den Tid er der forhaabentlig ikke længer Stegers for neden1). Op til Drabantsalsfløjen stødte Slotskapellet, der ombyggedes af Kristian III. J. L. Wolf fortæller, at da dette skede, kørte Kongen med Hofjunkerne og Dronningen med sine Jomfruer til Yor Frue Kirke, hvor Kongen havde forordnet den saakaldte Tolvprædiken, men naar det var godt Vejr, red baade Kongen og Dronningen med deres Hoffolk paa Gangere; Slotsherren og de andre af Slottets Folk søgte derimod S. Nikolaj Kirke. I det væsenlige undergik Slottets Ydre ingen For­ andringer efter Kristian IIPs Tid, førend Frederik IV om­ byggede det. Den eneste Del, som af og til ombyggedes, var Blaataarn, det navnkundige Fængselstaarn, der allerede nævnes som saadant i Kong Hans’s Tid. Det har sikkert oprindelig haft et spidst blytakt Tag, der har givet det Navn, men Kristian III forsynede det med et anseligt Spir; det var vistnok prydet med fritstaaende Figurer paa Taget, ti 1563 nedblæste et forgyldt Fortunabillede. I Anledning af sin Kroning lod Kristian IV det forhøje og gav det et imponerende Spir med 3 store forgyldte Kroner. Dette navnkundige Slot, hvis Beskrivelse kunde optage et helt Værk og som vi derfor ikke kan indlade os paa at beskrive paa dette Sted, var Sædet for den øverste Myndighed over Kjøbenhavn. Her residerede Kongen, her bode Slotsbefalings- manden, og, naar der var Statholder beskikket, bode denne her sikkert ogsaa, ligesom de Rigsraader, der fra Tid til anden havde kgl. Myndighed. Slottet var saa højt, at det kunde ses i flere Miles Afstand fra Havet, og det fortælles 1591, at forbisejlende Skibe efter gammel Skik allerede langt *) I Prinsessefløjen var for neden i senere Tider et Stegers, der formodenlig har afløst det gamle, da dette indrettedes til Krudtkammer. Om Slottet se Hr. Meiborgs Afh. i „Ude og Hjemme" 1879 Nr. 76— 78.