KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Borgmestre og Raad.

112

det ved denne Lejlighed ogsaa blev forbudt Kvinder at hente deraf. Naar der var Middags- eller Aftensmaaltid, skulde Porten lukkes og Nøglen gives Lensmanden eller Fogden i hans Fraværelse; hvis Liggerne i Porten eller Skytterne indlod nogen, som intet synderligt havde at bestille, skulde Lensmanden alvorlig strafle dem med Taarn og Fængsel, og saa han eller Fogden igennem Fingre med dem, vilde Kongen ,,vide det“ hos dem*). At Folk søgte til Slottet ved Maaltiderne, kunde vel have sin Grund i, at der kunde falde noget af, men de for- lystedes tillige med Musik. Saaledes ansattes 1593 en Taarnmand, hvis Forretning det var til bestemt Tid Morgen og Aften ligesom ved Middags- og Aftensmaaltid og ellers, naar Jian blev tilsagt, at „opvare“ og lade sig bruge som en ret og god Taarnmand egner og bør. 1622 beskikkedes 5 Taarnmænd, der Kl. 5 om Morgenen skulde „paavare“ og blæse i deres Instrumenter, Kl. 10 skulde de blæse i Trom­ pet og straks efter „lege“ paa Instrumenterne; det samme skulde de gøre ved Aftensmaaltid Kl. 5; naar Kongen selv var tilstede og hans egne Trompetere blæste til Bords, skulde de alene paavare med Instrumenterne; ligeledes om Aftenen Kl. 7 til Godnat. For denne Tjeneste fik For­ manden foruden Løn Privilegium paa at lade sig og sine Svende bruge ved Bryllupper, Barsler og andre Gæstebud i København og Køge og andre Steder i Lenet mod en vis Takst. 2)

IV. Borgmestre og Raad. Det er tidligere i dette Skrift omtalt, hvorledes Borger­ skabet 1536 mistede sin Ret til selv at vælge Borgmestre

’) K. D. IV. 628— 29.

2) K. D. II. 718— 19. IV. 713.

Made with