KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Rodemestrene.

312

I hvert Rodemaal skulde de flittig agte paa Borger­ skabets og Menigmands Vilkaar og Lejlighed og ved fore­ faldende Anledning sandfærdig give Magistraten Oplysning herom. De skulde have Opsyn med, hvor Fremmede og Udlændinge husedes og hæledes, og optegne dem, der husede „Huddestudo, Løsgængere og Selvfødinger“ , „fordi det er skadeligt og fordærveligt Gesinde, hvilke imod kgl. Maje­ stæts Mandat ikke bør at lides“ . Ved Mikkelsdagstider, naar Rodemestrene gik om i Kvartererne, og paa andre Tider skulde der flittig ransages efter saadanne Folks Lejlighed. Ved Mandtallene skulde opgives enhvers Haandværk, Idræt og Bolig, fordi der fandtes mange, der ikke skattede 4 Sk. og alligevel havde den største Frihed med Høkeri, Køb og Forprang. Med Indkvartering af Kongens Folk skulde de forholde sig oprigtig og ikke skjule for hverandre, hvor mange hver havde i sit Rodemaal. Den aarlige Skat skulde de inddrive og indbetale til Kæmneren, ligesom de med Billighed skulde fordele Byens Arbejde til Borgerne. Opkom Ildebrand, skulde hver møde med 2 Læderspande, der tilhørte hvert Rodemaal, der ogsaa havde sine Fyrstiger og sine Hager med Byens Mærke paa, hvilke Tømmermænd, Vogn- mænd og Dragere skulde være pligtige at føre til Stedet, hvor der var Ildsvaade; Redskabernes Vedligeholdelse paa­ hvilede Kæmneren. Hver Mikkelsdag, naar Mandtallet var skrevet, og hver Paaske, naar Folk var flyttede, skulde de gøre Fortegnelse over ulovlige Ildsteder og paaminde Borger­ skabet om at holde deres Brønde vedlige, ved Sommertide skulde de tilholde alle dem, der havde Brønde i deres Gaarde, at tilkendegive dette paa Porte og Døre, og de, som ikke havde Brønde, skulde sætte Vand i Tønder udenfor Dørene, som det fra gammel Tid havde været sædvanligt. Ved Ildebrand om Natten skulde de tilsige dem, der bode i Hjørnehuse, at hænge Løgter over Gaderne med tændte Lys i, at Folk, som vankede frem og tilbage, kunde kendes, paa hvilken Tid Vagtmesteren efter sin Instrux ogsaa skulde

Made with